Man skal ikke bevæge sig meget rundt i det danske samfund for at vide, at det står særdeles kritisabelt til med vore veje, daginstitutioner, skoler, byfornyelse, kloakker, el-nettet, havneanlæg, jernbaner og anden vedligeholdelse og renovering af offentlige bygninger og anlæg.

fra BAT-kartellet
Det forfald, som foregår lige foran øjnene af os, og som alle oplever i form af hullede veje, utætte kloakker, svamp og dårligt indeklima i vore skoler og daginstitutioner, som børn og voksne bliver syge af, nedslidte bygninger og utidssvarende boliger, er så rigeligt dokumenteret i en uendelig strøm af rapporter, der konkluderer, at det allerede er gået gruelig galt.
Vi taler om rigtig mange milliarder kroner, måske over 50 milliarder kroner, i vedligeholdelses- og renoveringsudgifter, som samfundet skubber foran sig, som en kæmpestor snebold.
Det er i virkeligheden udtryk for, at den nuværende regering mener at kunne tillade sig at sende en enorm gældsbyrde videre til kommende generationer. Det er generationsfjendsk borgerlig politik, når det er værst.
Hvis der ikke gribes massivt ind straks, så vil forfaldet fortsætte med accelererende styrke.
Det er alle, der har forstand på bygninger og anlæg, enige om.
Det er derfor komplet uforståeligt og uansvarligt, at regeringen i sit finanslovsforslag ikke tager nye initiativer til at afværge denne gældsbombe.
I en tid med lav rente og med et stort overskud af arbejdskraft og kapacitet indenfor bygge- og anlægsbranchen, bør man kunne forlange lidt mere visionær tænkning af regeringen, og at regeringen vil imødegå dette forfald og langtidssikre samfundets værdier for kommende generationer.
Det er på meget høje tid, at regering og Folketing tager sig sammen og får igangsat et offentligt vedligeholdelses- og renoveringsprogram, der hvert år, i alle årene fremover, afsætter de nødvendige midler i stat, amter og kommuner til dette arbejde.
Direkte besparelser i Finansloven på tilskud til bygge- og anlægsområdet:
Byfornyelse: 215 millioner.
Andelsboliger: 34 millioner.
Energibesparende foranstaltninger: 44 millioner.
Bypolitiske initiativer: 24 millioner.
Finansiering alment byggeri: 50 millioner.
I alt: 367 millioner.
Den afledte effekt (mindre privat medfinansiering) af disse besparelser vil resultere i 1100 færre fuldtidsbeskæftigede indenfor bygge- og anlægsbranchen.
I regeringens finanslovsforslag forøges statens egen anlægsramme i alt med 200 millioner, så rammen vokser fra 4,7 milliarder kroner i 2003 til 4,9 milliarder kroner i 2004. De 200 millioner kroner i stigning indeholder løn- og prisstigninger, og vil derfor ingen aktivitets- og beskæftigelsesmæssig effekt have.

Skattelettelsernes tvivlsomme effekt
Finansloven 2004 er set med bygge- og anlægsøjne ikke lige det vi kunne have ønsket os. Beskæftigelsesindsatsen kredser omkring skattelettelserne på 5,8 milliarder kroner og vil udfra BAT's erfaringer kun have en meget lille effekt på aktiviteten indenfor vores erhverv.
De godt 1000 kroner, som hver dansker får i gennemsnit i skattelettelser, vil ikke øge efterspørgslen på bygge- og anlægsydelser.
Skattelettelserne vil for en del kunne tænkes at blive indeholdt i den private opsparing. Hvis det er tilfældet, virker de ikke beskæftigelsesfremmende her og nu. Derimod kan opsparing på et meget længere sigt komme vores brancher til gode.
Eftersom Danmark har en lille og meget åben økonomi, da vi handler meget med andre lande, kan skattelettelserne for en del også tænkes at gå til udenlandske varer og serviceydelser, og vil således heller ikke skabe den store beskæftigelseseffekt i Danmark.
Beskæftigelseseffekten af skattelettelser er altid lille i forhold til at have anvendt midlerne direkte til beskæftigelsesfremmende formål og initiativer.