Chaufførernes Fagforening København Efter at have gjort arbejdsløsheden til et privat problem vejre regeringen morgenluft for ultraliberalismen. Som væsler i en hønsegård har regeringen intensiveret jagten på de ledige og svagest stillede
af Steen H. Pedersen, næstformand I Chaufførernes Fagforening, København repræsenterer vi netop denne gruppe. Vores medlemmer udgør for en stor dels vedkommende nogle af de kortest uddannede. Desuden er de tit tvunget til at skifte job og er i perioder pisket til at modtage supplerende dagpenge på grund af løsansættelse og sæsonarbejde.
Privatiseringen af arbejdsløsheden betyder, at man udover at gøre den arbejdsløse ansvarlig for egen situation lader private udbydere med utilstrækkelige midler overtage forpligtigelser, der bør og skal være offentlige.
Det at regeringen ikke har uddannelse/opkvalificering som en aktiv del af deres arbejdsmarkedspolitik, har den konsekvens, at de lavtuddannede ledige bliver fastholdt i arbejdsløshed og privat jobtræning for til sidst at blive udsluset af a-kassesystemet.
Chaufførernes Fagforening, København, undrer sig på det kraftigste over regeringens evindelige angreb på vores medlemmers - gennem generationer - hårdt tilkæmpede rettigheder.
Det danske samfund er ikke blevet fattigere - tværtimod.
Arbejdsløshed er ikke en personlig fysisk sygdom, men resultatet af en forfejlet arbejdsmarkedspolitik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278