Enhver kan jo se, at det ikke hænger sammen. Man må nødvendigvis kende de samlede statslige udgifter, de enkelte områders relative andel heraf, før man med rimelighed kan sige, hvor stor en del af et underskud der skyldes en enkelt post som de militære udgifter

af Esben Skytte Christiansen, Grønland
En bemærkning til Karen Sunds økonomiklumme den 21. august (grundet afstanden får jeg avisen så sent, at jeg først nu har haft lejlighed til at læse den), hvor hun blandt andet skriver, at: 'Alene i juli måned manglede der 394 milliarder kroner i statskassen i USA for at have balance i regnskabet. I samme måned udgjorde udgifterne til militæret 240 milliarder kroner. Det vil altså sige over 60 procent af gældsdannelsen i øjeblikket skyldes oprustning.'
Synspunktet ville knap nok have været korrekt, hvis der ikke var andre statslige udgifter end de militære. (Hvad skyldes i øvrigt det resterende underskud? Har Sunds et bud på det?) Og muligvis korrekt hvis de 240 milliarder militære kroner alene angiver en stigning i forhold til juni på det militære udgiftsområde.
Man må dog tro at statskassen i USA, ligesom den danske, har en hel række andre forskellige udgifter at dække, blandt andet til uddannelse, sociale forhold med videre. Jeg kender ikke tallene fra disse andre konti på det amerikanske statsbudget (det ved utvivlsomt klummeskriveren), men hvis eksempelvis udgifterne til uddannelse, forskning med videre er på lad os sige 300 milliarder kroner i juli måned, kunne man med lige så stor ret hævde, at 75 procent af juli måneds gældsdannelse skyldes dette område ud fra den særprægede logik Karen Sunds anvender i sit eksempel.
Enhver kan jo se, at det ikke hænger sammen. Man må nødvendigvis kende de samlede statslige udgifter, de enkelte områders relative andel heraf, før man med rimelighed kan sige, hvor stor en del af et underskud der skyldes en enkelt post som de militære udgifter. Man bør tillige se på ændringer i stigningstakten i udgifterne på de enkelte områder for rigtigere at vægte udgiftsposternes indbyrdes andel af et underskud.
Karen Sunds er ofte angivet som nationaløkonom (vel cand. polit. eller cand. oecon?), men den måde at opstille et ret simpelt regnestykke på virker ikke særlig 'nationaløkonomisk' for at sige det mildt. Man skal være påpasselig med at ivre så meget politisk, at det går ud over realitetssansen. Det kan give ubehagelige skæverter. Jeg er ikke økonom af uddannelse, men mener dog at kunne regne og forstå statistiske opgørelser. Eller er jeg helt galt afmarcheret i dette tilfælde? I så tilfælde vil jeg gerne belæres.
Svar til Esben Skytte Christiansen
Det er vist rigtigt, at jeg ikke får forklaret min pointe godt nok i den omtalte økonomiklumme. Min pointe er følgende: USA forøger i øjeblikket deres statslige gæld med omkring 394 milliarder kroner hver måned. Hvis de 240 milliarder kroner, som de bruger til militær og Irak-krig om måneden i øjeblikket, i stedet for blev brugt til andre offentlige behov, så kunne de reducere deres månedlige underskud, og dermed deres opbygning af ny gæld, med 60 procent.
Det var dét regnestykke, jeg prøvede at skitsere. De mange statistikker og tal skjuler jo nogle politiske valg, der bliver taget: Tanks til Irak-krigen eller skoler? Jeg synes ikke, det gør noget, at man nogle gange trækker disse valg frem i lyset, så de bliver nemmere at se. Det var i hvert fald formålet med formuleringerne.
Jer er i øvrigt uddannet cand. oecon fra Århus Universitet.
Venlig hilsen Karen Sunds