Statsminister Fogh har brugt 60-årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør under besættelsen den 29. august 1943, til at lægge afstand til denne politik og hylde frihedskamperne. Ikke en dag for tidligt, mener de gamle fra modstandsbevægelsen, som stadig lever.
af Kit Aastrup, 52 år, arbejder som socialrådgiver i en patientforening og en fagforening, kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og medlem af Enhedslisten.
Måske er det også et hint til den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, hvis far vist nok var lidt for samarbejdsvillig.
Fogh går ind for fred, frihed og demokrati og hvem gør ikke det? Besynderligt nok får han det kædet sammen med USA's 'kamp for frihed' i hele verden.
Det fjerde rige
Ikke med et eneste ord nævner han, at han selv er en af de ivrigste samarbejdspolitikere, når det gælder samarbejdet i EU. Unionsstraktaten, som fører os lige lukt ind i den europæiske stat med grundlov, præsident og ministre, er han en varm fortaler for.
Den union, som opstod af resterne af nazisternes tredje rige, går han ind for med brask og bram. Som formand for EU-kommissionen ledede han regeringskonferencen, som sluttede med at vedtage indlemmelsen af nye østlande. Hvad nazisterne ikke opnåede med krudt og kugler, kan politikere gøre, når de har allieret sig med verdens stærkeste våben - kapitalen.
Foghs frihed er friheden for dem, der har penge. Fred opnår man med højteknologiske våben, og demokrati er en by i Rusland.
EU er liberalt
Grundlaget for Rom-traktaten og alle de følgende traktater hviler på et klart liberalistisk grundlag. Friheden er de fire 'friheder', som er udtrykt i EU's indre marked, fri bevægelighed over grænserne for arbejdskraft, varer, tjenesteydelser og kapital.
Dissse 'friheder' er lov, som al EU-lovgivning retter sig efter. Hvad er der blevet af friheden for mennesker? Hvor er friheden fra nød og elendighed og retten til en værdig tilværelse? Sociale nedskæringer har vi set overalt i EU, og Fogh har med socialdemokraternes støtte fået gennemført barske nedsættelser af kontanthjælp og dagpenge. Mange af dem trådte i kraft den 1. juli i år og er en del af det forlig, der blev ingået om arbejdsmarkedsreformen, som meget vittigt er blevet kaldt 'Flere i arbejde'. Samtidig stiger arbejdsløshedstallene alarmerende som følge af regeringens besparelser.
Fogh er i fuld gang med at gennemføre harmoniseringen, så vi uden problemer kan glide ind i superstaten Europa om nogle få år.
Den folkelige modstand mod denne superstat stiger imidlertid over hele Europa. Herhjemme vil kun hver femte sige ja til EU-forfatningen. Over halvdelen har slet ikke hørt om EU-konventet og den forfatning, den har foreslået. Fogh har i hvert fald ikke noget folkeligt mandat til at sige ja til EU-grundloven, som han vil gøre, når han om få måneder rejser til Rom.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278