14 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop besættelsen af Irak

Stop besættelsen af Irak

Søndag, 07. september, 2003, 00:00:00

I strid med FN-pagten og med løgn og fortielser gik Danmark ind i USA´s og Englands krig mod Irak. Det af blokade økonomisk udsultede, og af diktatur undertrykte land faldt hurtigt for overmagten.

fra Kommunistisk Parti i Danmark
Løgnene er afsløret, og nu er det også afsløret, at USA har brugt napalm materiale mod Iraks befolkning under krigen. Brug af dette er i henhold til internationale konventioner en forbrydelse mod menneskeheden. Det er afskyeligt, at den danske regering har gjort Danmark til krigsallieret med et land, der begår krigsforbrydelser. Dette må få det danske Folketing til omgående at tage afstand fra krigsførelsen.
USA anerkender ikke Krigsforbryderdomstolen i forhold til dem selv. Derfor skal USA indklages for den internationale domstol i Haag for forbrydelser mod menneskeheden og statsterrorisme.
Krigen er fortsat med en besættelse af landet. Danmark er nu en besættelsesmagt der dræber civile irakere. Dette er utilgiveligt. At krigsministeren også lyver og manipulerer om dette, er endnu en skandale, der kan lægges til de mange i den skandaleombruste regering.
Kommunistisk Parti i Danmark opfordrer den danske befolkning til at samles om kravene:
- Danske tropper ud af Irak. Fordøm besættelsen af Irak.
- Krigsmagerne ud af Irak. FN skal hjælpe Irak på fode igen uden indblanding fra besættelsesmagterne.
- Iraks folk skal selv bestemme deres lands fremtid.
Den 27. september demonstreres der over hele verden mod krig og besættelse. Slut op i demonstrationerne.
Vedtaget af KPiD's landsledelse den 30. august.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. sep. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp