14 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venstres lokale `Familie-politik`

Venstres lokale `Familie-politik`

Onsdag, 10. september, 2003, 00:00:00

I de igangværende budgetforhandlinger har politikerne i Randers besluttet, at børnene skal komme hinanden noget mere ved, så det gør man bedst ved at putte flere børn i samme skole

af Klaus Jensen, Randers
Det giver jo selvfølgelig et problem, man får desværre nogle skoler i overskud. Så under megen diskussion bliver man enige om, at i den nordlige bydel vil man lukke en skole, hvor der indenfor en kvadratkilometer bor en autoforhandler, en planteskole og cirka 20 husstande. Fin ide, siger de i økonomiudvalget, så sparer vi også udgifterne til den bustransport som mange af børnene får.
Men se, nu opstår problemerne, man har nemlig ikke spurgt resten af 'Venstrefamilien' og ovennævnte planteskole 'familiemedlem' får bondeanger, men hvad vi er jo på landet. Så i sidste udkald, for hvad gør vi nu lille du, kommer man i tanke om, at skolen jo lige er moderniseret for syv millioner kroner og endvidere er den anden billigste i kommunen, spild af penge og bus udgifter.
Så seks dage før deadline foretager man et velovervejet hop og lukker en 'landsbyskole' med 1941 husstande indenfor en kvadratkilometer iberegnet sikker skolevej, med den begrundelse at den jo ikke er blevet moderniseret for nylig - 'og nu har man også rådført sig med familien' - håber jeg.
Se nu vil den 'gamle landsbyskole' jo gerne gøre opmærksom på sig selv, og have en fornuftig snak med Borgmesteren. Men den ellers normalt så sociale 'herre' er pludselig blevet menneskesky, eller har mistet stemmen, og gartnerfruen har fået travlt på planteskolen, så i stedet sender de en gammel mand, der må være lidt senil, for han har glemt svarene.
Nu troede de jo nok at, det var det, men den 'gamle landsbyskole' beslutter sig for at blive hørt. Så i tre omgange møder man op (demonstrerer) hvor borgmesteren er, men alle gangene ser man tydeligt, at han er 'bange for børn' og gemmer sig bag ved ordensmagten. Den tredje gang, afstemningsdagen, går det endda så galt, at da frustrerede skolebørn går i Rådhussalen for at protestere, beder han rådhusbetjenten om at bruge magt. Gud ved hvor han har fået de beføjelser, (set i TV2s lokale nyheder den 1/9) det skulle lige have været en skolelærer der have gjort det. Så have det sikkert kostet en straffesag.
Til sidst vil jeg gerne give Venstre et nyt slogan (gratis) som følger:
For familien gør vi alt'.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. sep. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp