Det er først og fremmest de ufaglærte grupper der står til at miste jobbet, når arbejdsgiverne får mulighed for at bruge underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa efter den 1. maj næste år.

af Niels Erik Danielsen, faglig sekretær SiD Sorø
Sommeren har været lang på beretninger om illegal arbejdskraft. Fagforeningerne modtager et utal af henvendelser. Aviserne skriver næsten dagligt om tilfælde der er opdaget. Nogen får en dom og nogen bliver udvist og andre bliver slet ikke opdaget. Og den 1. maj 2004 lukker Danmark op for arbejdskraft fra Østeuropa. Hvilket betyder større konkurrence om arbejdspladserne i Danmark.
Tallene svinger lidt, men Finansministeriet mener selv der kommer - ialt 50.000 personer frem mod 2030. Et forsigtigt skøn viste, at der i 2002 var 6555 illegale arbejdstagere i Danmark inden for BAT-området. Og med et gennemsnitligt ophold på tre måneder svarer det til 1640 fuldtidsbeskæftigede. Typisk hyret til høstarbejde i landbruget eller som håndværkere og arbejdsmænd på byggepladserne, hvor de kan tjene en timeløn på 30-40 kroner.
Undersøgelsen viste også, at 87 procent af de illegale arbejdstagere kommer fra Polen, Letland eller Litauen. Der er derfor al mulig grund til, at fagbevægelsen meget nøje følger udviklingen, når grænserne åbnes på Arbejderbevægelsens Internationale Kampdag - 1. maj.

Det seneste er, at det er tydeligt for flere, at regeringen ikke har tænkt sig at gøre noget ved problemet. Folketingsmedlem Ole Vagn Christensen (S) har stillet spørgsmål til Bertel Haarder om udlevering af oplysninger om arbejdstilladelser til for eksempel fagforeninger og Berthel Haarder svarer sådan bla - bla - bla:
'Hvis det er Udlændingestyrelsen, der modtager oplysningerne, vil styrelsen tage kontakt til politiet, som derefter kan iværksætte en undersøgelse af den pågældende arbejdsplads. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse kunne bistå politiet med oplysninger om udlændinges opholdsgrundlag.
Udlændingestyrelsen kan derimod ikke uden videre efter anmodning fra private, herunder fra faglige organisationer, udlevere oplysninger om udlændinges opholds- og arbejdstilladelse.'
Men nu siger ekspert i informations- og forvaltningsret Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole til SiD's netavis:
- Det er lovligt at lave et offentligt register på internettet over, hvilke arbejdsgivere, der har tilladelse til at beskæftige udlændinge. Hvor mange det drejer sig om, og hvor længe tilladelsen gælder, siger Oluf Jørgensen, der med paragrafferne i hånden afviser statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og integrationsminister Bertel Haarder (V).

Men tilbage til virkeligheden. Her er nogen eksempler på de mange sager:
* To tyske statsborgere henvendte sig til SiD i maj, og fortalte, at der blev anvendt illegal arbejdskraft på Fredericia Skibsværft via underleverandøren Gardit A/S. De tyske statsborgere havde selv været del af et omfattende netværk, der importerede illegal arbejdskraft til vestlige lande. Men efter de havde set sig sure på den filippinske bagmand, valgte de at lægge kortene på bordet.
* Fem måneders fængsel og udvisning af Danmark er en indisk statsborger blevet idømt i sagen om den omfattende brug af illegale avisbude i Storkøbenhavn. Han blev dømt efter udlændingelovens paragraf 59, der omhandler arbejde og ophold i Danmark uden de fornødne tilladelser samt for dokumentfalsk. Han blev desuden dømt for at have hjulpet andre til at arbejde og opholde sig ulovligt i Danmark. Sagen er netop omtalt her i avisen.
* Et af det seneste eksempel på en illegal arbejdsgiver, kommer fra Silkeborg. SiD-formand Christian Juhl var efter et tip ude på en byggeplads, hvor ti polakker var i gang med at bygge siloer. Da de ikke havde arbejdstilladelse, ringede han til Styrelsen, der ikke ville oplyse, om polakkerne havde arbejdstilladelse. Men politiet rykkede først ud nogle dage efter, og da var polakkerne og deres arbejdsgiver forsvundet.
* I en sag fra Lyngby i Whiskybæltet, hvor et ægtepar beskæftigede illegal arbejdskraft, forelå blandt andet følgende faktuelle oplysninger: Indrejsepapirer og en enkelt arbejdsseddel. Det var bevist, at de illegale arbejdere fra Litauen boede i ægteparrets hus i knap et halvt år.
Både ægteparret og litauerne har fortalt, at litauerne var hyret til at hjælpe med renovering af huset og begge parter har fortalt, at der blev betalt 60 kroner i timen. Og det er bevist, at der er udført store forandringer på huset. Men bøden lød på kun 220.000 kroner for brug af illegal arbejdskraft.
Anklagemyndigheden havde i sagen krævet konfiskation af en fortjeneste, der var regnet ud til minimum 536.000 kroner. Men Landsretten fandt imidlertid ikke 'tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag' for at fastslå fortjenesten og dermed for konfiskation. I stedet hævede landsretten bøden fra byretten fra 120.000 til 220.000 kroner.
* I en sag fra Horsens har politiet trukket sagen i langdrag. Det handler om den illegale legepladsbygger og indehaver af firmaet A-Z Saks Allan Rønne. Det er fordi Horsens Politi også mistænker og efterforsker ham for momssvindel af særlig grov karakter. Politiet mener der er mere end brug af illegal arbejdskraft i sagen. Hvilket stiller sagerne om illegal arbejdskraft i et særligt lys. Er der ved at udvikle sig en særlig ekstra kriminalitet i relationen til brug af illegal arbejdskraft.

* I en sag fra Aabenraa blev det afsløret, at vognmandsfirmaet Kurt Beier A/S fik fragtet trailere rundt i landet af udenlandske chauffører. I starten af det nye år fik den vognmand i Litauen, der stod for den ulovlige kørsel, en bøde på 4000 kroner.
* I en sag fra Lunderskov også i Sønderjylland sviner Jens Dinesen, der er godsejer, SiD til fordi de anmeldte ham, for brug af illegal arbejdskraft. De illegale arbejdere blev anholdt på hans Gods Asbølholm ved Lunderskov og udvist af politiet i sommeren 2001. Godsejeren hævder i dagbladet Jydske Vestkysten, at der er tale om en fagretslig strid, og at der ikke kan være tale om illegal arbejdskraft. Han kalder i artiklen SiD for 'utroværdig og pressehungrende for at dække over eget pamperi og for at sløre medlemsflugten' - og anklager endog SiD for bagvaskelse.
* I en sag fra Randers har den lokale afdeling af Dansk Metal meldt virksomheden EnerTec til politiet. Virksomheden kunne ikke bekræfte over for Metal-afdelingen, at de lovpligtige arbejdstilladelser for to medarbejdere fra Litauen var til stede. To gange har Metal været på uanmeldt besøg for at kontrollere forholdene.
Virksomheden kunne ikke bekræfte rygtet om, at lønnen lå på 10-20 kroner i timen, men blot at den lå på litauisk niveau.
* I en sag fra Brovst skal indehaveren af Aaby Moduler 30 dage i fængsel for at have benyttet illegal polsk arbejdskraft og undladt at indeholde kildeskat. Samtidig skal virksomheden betale en bøde på 220.000 kroner. En fortjeneste på 200.000 konfiskeres. Det er landsretten i Aalborg der har afsagt dommen. Sagen har drejet sig om ni illegale polske arbejdere, der i sommeren 1999 blev anholdt ved en politirazzia på virksomheden Aaby Moduler i Brovst. Polakkerne arbejdede i 70 timer om ugen for cirka 20 kroner i timen i minimum tre måneder.
* I en sag fra Sorø blev to litauere opdaget, da de var i gang med at nedrive en lade. Deres frokost bestod af Mariekiks og en dåse flåede tomater. Det er cirka et år siden. Politiet har planer om at rejse bødekrav på 100.000 overfor den ansvarlige, men sagen er endnu ikke behandlet i retten.

Der kunne skrives mange flere sider endnu om eksemplerne om illegal arbejdskraft.
Men den nye arbejdskraft truer jo først og fremmest byggearbejderne, nedriverne, chaufførerne, rengøringsarbejderne, tækkemændene - i det hele taget ufaglærte specialarbejdere er i stor udstrækning truet på deres job.
De nye grupper fra Østeuropa går ikke ind og truer journalister, ingeniører, lærer, læger eller andre højtuddannede på brødet. Samtidig skal der så betales arbejdsløshedsunderstøttelse og findes job til de mange, cirka op til 50.000 af vores nuværende medlemmer der risikerer at blive arbejdsløse, ved de mange nye der kommer østfra.
Fagbevægelsen skal jo så samtidig prøve at tegne overenskomster med de mange såkaldt arme og ben virksomheder. Enkeltmandsvirksomheder, som nu øjner muligheden for gennem unfair konkurrence, at score en gevinst gennem underbetaling.
Der er rigtig mange mennesker der tror, at man skal da have en mindsteløn, man skal da have overarbejdsbetaling og kun arbejde 37 timer. Man skal da have diverse tillæg, pension og søgne- helligdagsbetaling. Men det skal man kun, hvis der er en overenskomst. Og der har vi så en meget stor gruppe af små virksomheder, som ikke har overenskomst og som kan skabe kaotiske tilstande på arbejdsmarkedet, når der åbnes op for de nye lande.

Regeringen vil ikke gøre noget. De siger det er sundt med konkurrence. En del af fagbevægelsen, som repræsenterer de grupper der ikke er truet, vil heller ikke gøre noget. Så der ventes svære problemer til maj 2004.