På Christiansborg sidder en beskæftigelsesminister og venter på opsving, mens der kommer 50 nye ledige hver dag

af Claus Andersen, Århus
Debatten er livlig i Danmark. I Århus Kommune skal der spares 280 millioner. Vi skal skære på supplerende dagpenge. Vi skal skære på portostøtte, der vil ramme vores mange frivillige foreninger.
Vi har nået en ledighed på 6,4 procent (i Århus 7,4 procent) og Arbejdsmarkedsstyrelsen seneste prognose forventer, at arbejdsløsheden fortsætter med at stige frem til sommeren 2004 og med hele tre procent i forhold til samme kvartal i 2003.
Alle 14 Arbejdsmarkeds-regioner forventer en stigning i ledigheden. Storkøbenhavn og Århus forventer den største. Vi kan forvente 3000 flere ledige i Østjylland til næste sommer. Arbejdspladser forsvinder til udlandet, hvor lønningerne er lavere. Det koster job for de kortuddannede og de ufaglærte. Der er også en stigende akademikerledighed, der er endnu højere end den generelle.
Samtidig er der ledige job i en lang række brancher som bagere, slagtere, rengøringsassistenter, tjenere, læger og sygeplejersker. Samtidig udtaler arbejdsgiverne, at det er svært at skaffe kvalificeret personale på grund af nedskæringer i uddannelserne eller manglende efteruddannelse.

Det må være deprimerende at være beskæftigelsesminister, der mener løsningen er jobtræning, virksomhedspraktik og kvotestyring af de ledige. Vi ved at en af de væsentligste årsager til at blive langtidsledig er manglende vedligeholdelse af kvalifikationerne. Efteruddannelse og kompetencer er vigtige for at undgå arbejdsløshed og få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet.
Efteruddannelse forsvinder i kvote-diskussioner og nedskæringer, men kvoter hører hjemme i fiskeriet og landbruget, ikke blandt vores mange ledige. Vi svigter de dårligst uddannede og det er ikke rimeligt med denne kvotesnak. Vi svigter de mange ledige med anden etnisk baggrund. Vi ved at den bedste vej til integration af vores nydanskere er et arbejde og at samfundet, ifølge nye undersøgelser, kunne spare 33 milliarder om året ved at skaffe arbejde til vores nydanskere. Lad os give dem den nødvendige uddannelse.
Det danske velfærdssamfund er bygget af veluddannet, velkvalificeret og dygtig arbejdskraft, men kvoten til uddannelse er altså nu brugt og de ledige skal tilbydes afklaringskurser, jobsøgningskurser og jobformidling. Vores beskæftigelsesminister har ellers fundet løsningen og udtaler i Politiken den 8. september: 'For vi skal ikke bevidstløs kaste dyre uddannelses kroner efter medarbejdere, som i for vejen har en relevant kompetencegivende uddannelse'. Korrekt og det er netop det vi skal, uddanne de ledige til at have relevante kompetencegivende uddannelser. Så enkelt er det vist.

De regionale Arbejdsmarkedsråd er altså blevet kvotestyret og vi har fået uddannelsesstop for ledige. Vi er endt i en religionskrig mellem jobtræning og uddannelse. I Århus skal vi skaffe 400 jobtræningspladser inden årets udgang for at nå vores kvote.
Kvotestyring af de ledige er uacceptabelt og i strid med forliget 'Flere i Arbejde' og tilsidesætter de lokale DA- og LO-repræsentanter, som burde kende det lokale arbejdsmarked bedst. Er det ikke meningsløs aktivering og aktiveringscirkus at bruge offentlig jobtræning, når der ikke er offentlige jobs at få efterfølgende? Er det ikke hovedløs gerning at tro vi kan skaffe private jobtræningspladser til vores mange ledige? Men er det ikke meningsfuld aktivering, i tider med stor ledighed, at satse på uddannelse, så de ledige er opkvalificerede, når beskæftigelsen igen stiger?
Nu er det åbenbart vigtigere at følge en tilfældig procentsats end at give den enkelte ledige det rigtige tilbud. Og på Christiansborg sidder en beskæftigelsesminister og venter på det økonomiske opsving. Men hvor længe skal vi vente, Claus Hjort Frederiksen? 50 nye bliver ledige hver dag.

Claus Andersen underviser i PC-gruppen i Risskov.