15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Flov over Grundloven...

Flov over Grundloven...

Fredag, 19. september, 2003, 00:00:00

Det er helt utroligt, hvad man skal se fra Venstres side. Sidst dukker der minsandten et læserbrev op fra fru Vinther Andersen tidligere medlem af Folketinget. Flov er hun over de vælgere og deres børn, der vælger at bruge deres grundlovssikrede ret til at demonstrere i god ro og orden

af Frank Dissing Jensen, skolebestyrelsesformand på Nyvangsskolen i Randers
'God ro og orden' er den udtalelse, jeg fik fra de politibetjente, der ledsagende demonstrationerne mod skolelukninger.
Der er to mulige årsager til fru Vinther Andersens skriveri. Enten er hun så dårligt informeret, at det helt taler for sig selv og så kommentarer er helt overflødige. Eller også er der tale om et angreb på grundlovssikrede rettigheder - forsamlingsretten. Det vil være mere alvorligt og aldeles uværdigt.
Jeg ville helst tro det første, men med borgmesterens opførsel - han nægter at møde vælgerne, han flygter fra mig, når jeg vil stille spørgsmål til ham, ja så bliver jeg langt mere betænkelig. Støtter man i Venstre ikke længere demokratiet? Kan man ikke forstå, at vælgere reagerer i god ro og orden på underlige byrådsbeslutninger. Kan man i Venstre ikke forstå borgernes frustrationer, når et beslutningsgrundlag gøres så smalt, at det kun er ganske få spørgsmål, man kan stille i høringsfasen?
Dermed kan man i øvrigt ikke få alle betydende forhold belyst. Betydningen af det kan vel blive, at Randers Kommune sætter penge til på lukninger af skoler, men det er man vel ligeglad med. Hvorfor må vi ikke få en grundig demokratisk skoledebat med alle kort på bordet? Vis nu lidt respekt for demokratiet og borgerne. Hvorfor vil Venstre lukke Nyvangsskolen?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. sep. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp