Lærlinge og unge i Forbundet Træ-Industri-Byg i Storkøbenhavn hilser det BZatte hus i Rantzausgade 7 på, 2200 København N velkommen.
fra lærlinge og unge i TIB Storkøbenhavn
Boligsituationen i København er temmelig kaotisk og har ikke forbedret sig synderligt for lærlinge, studerende, pensionister eller andre med en lav indkomst, siden BZ-epoken i 80'erne.
Et beløb, der svarer til en lærlings årsindkomst (cirka 100.000 kroner) ryger rask væk under bordet, når en andels- eller ejerlejlighed skifter ejer og markedet for leje- lejligheder - ak ja det virker nærmest ikke-eksisterende.
Flere og flere af de der går i lære er nu voksne mennesker og med den før omtalte indkomst kommer man praktisk talt ingen vegne.
Det er jo ikke fordi, der ikke er blevet bygget siden 80'erne, snarere tværtimod, men udviklingen i København er ikke sket på alles præmisser. Borgerrepræsentationen har tydeligt stilet efter at få kapitalstærke borgere til København.
Hele havnefronten er et tydeligt eksempel på den manglende indflydelse for normale Københavnere. En mur af glas og stål pryder den dag i dag havnen med deres store logoer for banker, hoteller, forsikringsselskaber med mere og de få boliger der er blevet bygget ligger i et prisleje, hvor de færreste kan følge med. Samtidig bliver mange af de små lejligheder i byen slået sammen til større uden at der bliver bygget et tilsvarende antal af billige lejligheder.
Grunden til at vi hilser BZ'erne velkommen er, at her er nogle der ikke gider at finde sig i den kurs der er lagt og har taget sagen i egen hånd. De reagerer på det elitesamfund som kun handler om penge og egen succes og ikke på menneskelige værdier som vi alle kan få gavn af!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278