15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ud med regeringen - ind med arbejdsmiljøet

Ud med regeringen - ind med arbejdsmiljøet

Fredag, 19. september, 2003, 00:00:00

Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen beskylder vort forbund SiD for at ´stå i beton til halsen´ og fyre løs med ´automatpistol´, når SiD - sammen med KAD og andre forbund - tager afstand fra ministerens forringelser af arbejdsmiljøet

fra sikkerhedsrepræsentanter på Carlsbergs virksomheder i Danmark
Vi finder det forkasteligt, at en minister tillader sig at bruge den slags skældsord over for organisationer, der repræsentere flertallet af lønmodtagerne. Men vi tager det som udtryk for, at han føler sig ramt af kritikken.
Det er da også en kendsgerning, at der er sket alvorlige forringelser for arbejdsmiljøet, siden VC-regeringen kom til i november 2001.
Allerede i sit første leveår gennemførte regeringen følgende:
- Grænsen for, hvornår man har ret til at vælge sikkerhedsrepræsentant blev hævet fra fem til ti ansatte (byggeriet undtaget).
- I perioden 2002 - 2005 skæres hundredvis af stillinger væk i de institutioner som skal kontrollere, rådgive og forske i arbejdsmiljøet, nemlig Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, Arbejdsmiljøinstituttet og BST.
- Arbejdstilsynets mulighed for administrativt at idømme bøder på op til 10.000 kroner er blevet fjernet.
- Arbejdsmiljøafgiften på virksomhederne blev fjernet, så det nu alene er skatteyderne, der betaler for Arbejdstilsyn og Arbejdsmiljøinstitut. Samtidig forsvandt et økonomisk incitament for arbejdsgiverne, til at få certifikat på godt arbejdsmiljø.
Vi anerkender, at regeringen har gennemført en arbejdsskadereform, der gør det lettere at få anerkendt arbejdsulykker og lidelser, og som forkorter sagsbehandlingen. Men vi tager skarpt afstand fra, at de sygdomsramte selv skal være med til at finansiere reformen, gennem bortfaldet af det såkaldte 'afløsningsbeløb'.
Og nu har regeringen foreslået nye forringelser: Nogle virksomheder skal helt kunne slippe for kontrol. Aftaler skal erstatte lovgivning. BST-pligten skal ophæves. Der skal kort sagt være 'frit valg' for arbejdsgiverne, om de vil gør noget for arbejdsmiljøet.
Alt for mange arbejdsgivere vil vælge den kortsigtede løsning. Resultatet af alle nedskæringerne vil uundgåeligt blive dårligere arbejdsmiljø, flere ulykker, mere nedslidning, flere sygedage.
Vi har ikke tillid til, at den siddende regering og dens støtteparti Dansk Folkeparti vil rette op på dette.
Ud med regeringen, ind med arbejdsmiljøet!

Vedtaget af de 40 sikkerhedsrepræsentanter fra Carlsbergs virksomheder i Danmark der deltog på konference den 17. september i Fredericia.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. sep. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:21

Idekamp