Hver femte patient på psykiatrihospitalerne bliver udsat for tvangsbehandling, fiksering eller anden magtanvendelse.

af Elma Lindberg
Vilkårene for sindslidende og mennesker i alvorlig krise forbedres meget langsomt. Betragter man lovgivningen op gennem 1900-tallet ser det nærmest ud som sneglefart.
'Sindssygeloven', der stammer tilbage fra 1938, var i årtier fundament for dansk psykiatri. Indtil 1980'erne indeholdt lovgivningen på området, stort set kun regler som regulerede indespærring på psykiatriske hospitaler og brug af tvang eller magt.

Forbedringer efterlyses
Langsomt blev der banet vej for nye ideer. Men da der i 1989 blev vedtaget en ny lov, var der ikke meget plads til nytænkning. Titlen 'loven om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien' taler for sig selv.
Op gennem 90'erne begyndte politikerne også, at opbygge et hjælpesystem uden for hospitalerne i form af social- og distriktspsykiatri.
Men social- og distriktspsykiatrien er stadig meget sparsomt udbygget.
Her gælder hospitalspsykiatriens regler og tvang ikke. Bofællesskaber og væresteder for sindslidende er kun omfattet af straffelovens regler om magtanvendelse ved nødværge.
Psykiatriloven fra 1989 er stadig gyldig, men politikerne er gået i gang med at forberede den aftalte ajourføring.
Da loven sidst var til revision i 1998, foretog Folketinget en række mindre ændringer, som ikke forbedrede patienternes rettigheder.
På nogle områder blev der endda åbnet op for mere tvang.

Hen over hovedet på brugerne
De forslag og krav, som blev fremført fra brugere og pårørende, blev der ikke lyttet til.
For eksempel har mennesker, der tvangsindlægges på lukket afdeling ikke en gang ret til en times frisk luft dagligt.
Der blev heller ikke rokket ved reglerne om magtanvendelse og systemets ret til at tvangsbehandle med medicin eller elektrochok.
Nye opgørelser fra Sundhedsstyrelsen dokumenterer, at det er et udbredt fænomen: 21 procent af alle de indlagte på de psykiatriske afdelinger bliver udsat for tvang. Enten i form af fastholdelse, tilbageholdelse med tvang, bæltefiksering eller ufrivillig behandling med medicin.
I 2001 handlede det helt nøjagtigt om 5496 mennesker. Det var en kraftig stigning, da der året før var 4995 personer, som blev udsat for tvang.