Så står han der igen. Bort set fra ordene der bevæger sig gennem rummet - som sten der kastes mod en rude - er der larmende tomt i hans zone. Hans helt egen zone bag jerntæppet

STATSMINISTERENDe fremmødte journalister sidder tilbagetrukket i passende afstand for ligesom at understrege distancens værdi.
Bagtæppet er stramt, som et moderne hjem fra 60'erne - hvidt i gråt i hvidt. Det eneste der bryder er et logo, der består af en krone i midten, omgivet af et bånd, hvori der hænger en lille elefant. I båndet står - STATSMINISTERIET. Et udsnit af Logoet er gentaget i kæmpeformat som vandmærke på bagvæggen. Som man kunne forvente er den ellers så sympatiske elefant forsvundet i denne udskæring.
Han står der - lodret iført mørk skarptskåren habit, der er så stiv, at man først tror det er en rustning gjort af en pladesmed. Han taler. Han taler til os. Talens guldkorn stammer fra et manus, der ligger på den minimalistisk designede pult, der er monteret på et rør - der som fonden og pulten er støbt i akryl. Hen over gulvet går en ledning der er dækket af en blank metalskinne. Om denne strømforsyning alene går til belysning af manuskriptet, eller om det også er ad den vej at den talendes lyd og bevægelser sættes i gang, det kan man godt være i tvivl om.
Stiv som en pind og stram i masken belærer STATSMINISTEREN sin befolkning om, hvad der er er godt for den.
Køreplanen
Statsministerens politiske planer får en til at tænke på den fornemmelse, man får ved at spille skak med en computer. Det er ikke særligt spændende, men man må anerkende, at der bliver spillet rationelt efter mulige gevinster.
Denne gang er det det store spil om EU, der er i gang. Og netop under de store spil, er der meget, der kan gå galt ved at blive ukontrollabelt. Derfor fremlagde statsministeren en meget pragmatisk køreplan for Danmarks videre tilkobling til EU.
Statsministerens og EU-Danmarks problem er, at du, jeg og en masse andre ikke vil fortsætte ad EU-sporet. Derfor lagde statsministeren en taktik for dagen, som i den grad er møntet på de politiske partiers tilslutning eller på at splitte modstanden op i forskellige spørgsmål.
Konkret er forslaget, at der først tages en folkeafstemning om den nye EU forfatning og dernæst om håndtering af forbeholdene. Der har i et stykke tid været drøftelser mellem EU-partierne om det danske forhandlingsoplæg til EU-topmødet i december. Et af punkterne her er, hvordan forbeholdene skal skrives ind i forhold til EU-forfatningen.
Nu får vi så en debat, om hvordan de fire undtagelser skal håndteres via en hel, en halv eller en kvart afstemning. Socialdemokraterne fører sig frem som de store demokrater med forslag om hele pakken - er de for eller imod EU!

Klam fidus
Statsministerens pragmatiske løsning er en klam fidus i forhold til den retlige undtagelse. Der er lagt op til, at det skal være Folketinget der beslutter om 'vi vil være med i den ene eller den anden type samarbejde.' Det skal vi lige stemme om, men så kører den ligesom en ventil, hvor der kun kan lukkes undtagelser ud, men ikke ind.
- Modellen gør det muligt, at Danmark kan sige: ja, vi vil gerne være med i politisamarbejdet, men vi vil ikke være med i samarbejdet om asyl- og indvandringspolitik. Så modellen giver mulighed for at fastholde den stramme udlændingepolitik, der er meget bred enighed om i Folketinget og opslutning til i befolkningen... sagde statsministeren. Nemlig - Dansk Folkeparti skal have noget og har fået det.
Det korte af det lange er, at den tekniske diskussion om undtagelserne fungerer som et røgslør for det, der virkelige batter i denne sammenhæng. I betragtning af, at EU-topmødet til december skal lægge sidste hånd på EU-forfatningen, så har der været ualmindeligt stille om den. De store fundamentale spørgsmål, den rummer, skriger på en debat og en kritik. Det skyldes formentlig, at der er en solid blok af EU-partier bestående af regeringspartierne plus Socialdemokraterne og de Radikale - under modstræbende ledelse af manden bag jerntæppet.