Kommunernes katastrofale økonomi er bestemt fra Christiansborg

af Karen Sunds
I disse uger kæmper kommunerne med budgettet for 2004. Der er gang i nedskæringsskruen.
I juli viste en rundspørge til alle landets kommuner i Jyllands-Posten at over halvdelen af kommunerne ville skære ned på skoler, børne- og ældrepleje.
Mange vil spørge sig selv? Hvordan kan det gå til, at et rigt land som Danmark nu ikke længere har mulighed for at bevare en ordentlig standard indenfor helt basale områder? Er vi virkelig på vej ud i økonomisk uføre, som tvinger os til at skære dramatisk ned på velfærden?
Svaret er nej. Kommunernes økonomiske situation er derimod resultat af politiske beslutninger, som VC-regeringen har truffet.

Skattestop koster dyrt
Ved sin tiltrædelse erklærede Fogh-regeringen et skattestop. Det betød, at kommunerne og amterne ikke længere kunne hæve hverken kommuneskat, ejendomsskat eller andet.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dokumenteret, at skattestoppet først og fremmest betyder flere penge til de rige. Frem for alt boligejere, der har en villa til over tre millioner kroner.
Skattestoppet betyder, at der fra 2010 vil mangle over ti milliarder kroner i statskassen hvert år.
Men kommuner og amter tør ikke trodse det vanvittige skattestop. Årsagen er, at Thor Pedersen har lovet kommunerne kollektiv afstraffelse, hvis de hæver skatten.

Lavere skat koster også
Oven i skattestoppet kommer så regeringens forlig med Dansk Folkeparti om den såkaldte skattepakke i maj. Den betyder skattelettelser for omkring ti milliarder kroner om året, når forliget er fuldt gennemført i 2007.
Skattestop og skatteforlig betyder altså tilsammen, at vi nu mangler 20 milliarder kroner i kassen om året i 2010.
Under forhandlingerne om skattepakken sagde Thuesen Dahl fra Dansk Folkeparti: 'Det vil være fuldstændig ude af proportioner at lave en skattelettelse på 150 kroner eller 200 kroner om måneden, hvis der efterfølgende skal skæres dybt i den offentlige service'.
Få dage efter indgik han forlig med regeringen. Og indholdet i forliget var lige nøjagtig det, som ifølge Thuesen Dahl var 'ude af proportioner'.
Regeringen gjorde nemlig samtidig klart, at skattelettelserne skulle betales af nedskæringer i kommuner og amter. Kommunerne må i 2004 kun have en reel vækst i det offentlige forbrug på 0,7 procent, lød meldingen fra Thor Pedersen. For 2005 skal væksten helt ned på en halv procent. Denne ramme kan ikke engang dække den stigning, der er i antallet af ældre og børn. Der skal altså ske forringelser i serviceniveauet i kommunerne.

Aftale var diktat
Der er således en direkte sammenhæng mellem skatteforliget og så den aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, der blev vedtaget få uger senere, i juni. Med skattepakken havde regeringen allerede dikteret indholdet i aftalen med kommunerne. Og disse stod overfor noget, der lignede en 'take it or leave it'.
Dette afstedkom voldsomme protester fra Kommunernes andsforening, der truede med at nægte at underskrive en aftale.
Men truslen blev ved snakken. Regeringen fik sit forlig.
Kommunerne accepterede at holde sig indenfor den famøse vækstramme på 0,7 procent.
Som et plaster på såret fik kommunerne tilsagn om, at der kunne justeres i aftalen, hvis der kommer væsentlige ændringer i de forventede udgifter til sociale ydelser, som bistandshjælp og førtidspension. Aftalen skulle forhindre, at kommunerne tager penge fra den daglige drift af skoler og plejehjem, for at kunne udbetale bistandshjælp og førtidspension.
Ikke desto mindre er det præcist, hvad der sker i øjeblikket. Det er dokumenteret af rundspørger, som både Jyllands-Posten og Ugebrevet A4 har foretaget til kommunerne.

Den manglende udligningsreform
Og hermed er vi nået til den sidste afgørende brik i forståelsen af mange kommuners katastrofale økonomi. Nemlig, at der stadig ikke er vedtaget en ny udligningsreform. Reformen skal sikre en større omfordeling fra de rige kommuner med få sociale udgifter, til de kommuner, som netop har store sociale udgifter.
En sådan udligning er hårdt tiltrængt. Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at den økonomiske ulighed mellem rige og fattige kommuner er eksploderet i de sidste år.
Alligevel har regeringen besluttet, at udligningsreformen først skal gennemføres i forbindelse med den store strukturreform, altså om halvandet år.
Kommuner betaler i dag en større andel af udgifterne til overførselsindkomster end tidligere. Staten kompenserer kommunerne for de øgede sociale udgifter via et bloktilskud. Men dette bloktilskud gives ikke efter, hvor store sociale udgifter, kommunerne rent faktisk har, men efter deres skattegrundlag. Det betyder, at de rigeste kommuner får mest i bloktilskud.
Denne politik, rammer ensidigt de kommuner, der tager det største sociale ansvar, og som er hårdest belastet i forvejen.
Ingen bør være i tvivl: VC-regeringen fører klokkeklar klassepolitik. Og der er meget mere af samme skuffe i vente, hvis ikke det bliver stoppet af folkelige protester.