Det er med stor undren og dyb foragt at vi i Rød Ungdom kan konstatere at en graffitimaler fra hovedstadsområdet, netop er blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for at havde malet på DSB-vogne

af Rød Ungdom, København
Vi er rystede over, at der i retsligt sammenhæng, ofte bliver set dobbelt så alvorligt på graffitikunstnere, som på voldtægtsforbrydere. Ofte afsiges der domme i voldtægtssager hvor straffen måles i måneder, og ofte er der tale om betingede domme, altså hvor gerningsmanden reelt ikke sidder i fængsel. I skarp kontrast til dette, er domstolene nu begyndt at afsige domme over graffitimalere der regnes i år. Det vel og mærke i sager hvor offeret er siden af en togvogn.
Vi er generelt ikke tilhængere af hårdere straffe i Rød Ungdom, og vi har da heller ingen illusioner om at en mere konsekvent linje i voldtægtssager nødvendigvis får antallet af overfald på kvinder til at falde. Men vi bliver nødt til at protesterer over et samfund, der tolker at en overmalet togvogn er en grovere forbrydelse end overfald og voldtægt på en kvinde. I den ene sag er der tale om en forbrydelse der sætter ar på sjælen i en menneskealder, i den anden rammes et firma som DSB på pengepungen.
Der er noget helt galt i samfund der vurderer en togvogn højere end en kvinde.