Aktionsdage som i dag kan tjene til at bryde det normalbillede, som militæret og den politiske elite har fået de dagsordensættende medier til at indrette sig efter

af Lotte Rørtoft-Madsen
'Hærens Operative Kommando har på hjemmesiden bevidst valgt ikke at offentliggøre hver enkelt af disse nye skudepisoder, som i de flestes tilfælde nu kan betragtes som en del af normalbilledet.'
Ovenstående citat stammer fra den internet-side, som Hærens Operative Kommando (HOK) bestyrer.
Her kan vi få at vide, at der i perioden mellem 1. juni og 11. september har været 31 'episoder, hvor enten lokale irakere har skudt, danske styrker har skudt eller hvor begge parter har beskudt hinanden'.
I starten blev skudepisoderne 'alle offentliggjort på HOK's hjemmeside, da der var tale om en væsentlig ændring af normalbilledet i området'.
Det gør de ikke mere. Nu hører sådanne episoder med til normalbilledet.
Sådan er hverdagen for en besættelseshær - uanset om soldaterne kommer fra en mægtig verdensmagt som USA eller fra et mindre men dog krigsvilligt land som Danmark.

Flere soldater sendes af sted
I disse dage er det seks måneder siden, at 61 medlemmer af det danske Folketing - godt en tredjedel - besluttede at sende danske soldater i angreb mod Irak under USA's faner. I første omgang cirka 160 personer i et halvt år.
I juli forøgedes antallet til omkring 410. Og for få dage siden er Forsvarskommandoen så gået i gang med at gøre yderligere 85 mand klar til Irak. Det skete med den opsigtsvækkende kommentar:
'Det skal understreges, at der ikke er truffet politisk beslutning om at øge det danske styrkebidrag til sikringsstyrken i Irak.'
Militæret handler altså på forventet politisk efterbevilling.

Aktionsdag i 39 lande
I dag aktionerer bevægelsen mod krigen i og besættelsen af Irak i 39 lande. Fra Algeriet til Australien, fra Indien til Irland, fra Sydafrika til Sydkorea.
Også herhjemme samles modstandere af krig og besættelse i København, Århus og Aalborg med et klart og tydeligt budskab:
Regeringen har løjet Danmark i krig. De danske tropper skal trækkes hjem. USA skal ud af Irak. Besættelsen må ophøre nu.
Der er ingen tvivl om, at den folkelige krigsmodstand, som det i optakten til krigsudbruddet den 20. marts faktisk lykkedes at aktivere over hele landet, stadig er til stede. Aktionsdage som i dag kan netop tjene til at bryde det normalbillede, som militæret og den politiske elite har fået de dagsordensættende medier til at indrette sig efter.

'Episoden af 16. august'
Selv den episode hvor danske soldater dræbte en af deres egne samt to ubevæbnede irakere, er gledet ind i normalbilledet.
Dén sag blev droslet ned, da krigsminister Jensby efter nogle ugers mediestorm om sin håndtering af den tog militærets undersøgelses-rapport til efterretning og de efterladte irakere fik nogle tusind kroner i erstatning.
Undersøgelses-rapporten konkluderede, at militæret ikke kan klandres for noget. Når der blev skudt hid og did skyldtes det 'en refleksmæssig konsekvens af soldaternes militære uddannelse'. Hvor betryggende!
Desuden betød det åbenbart ikke så meget, at de dræbte irakere var ubevæbnede. For de var vistnok nogle småkriminelle typer. Dét retfærdiggør tilsyneladende deres død.

Danmark løjet i krig
Ja, tilmed den kendsgerning, at regeringen (og Dansk Folkeparti) har løjet Danmark ind i krigen, ser det ud til, at den slipper fra med taburetterne i behold.
Det er således allerede ved at glide over i normaliteten, at udenrigsminister Per Stig Møller for en måneds tid blev nødt til at trække tæppet væk under en del af regeringens tyndbenede argumenter:
Før krigen fortalte regeringen, at FN's våbeninspektører navnlig fra 1995 - altså efter 1995 - har 'fundet og destrueret store mængder kemiske og biologiske masseødelæggelsesvåben' i Irak. Underforstået: Der er stadig masser at komme efter i Irak.
Det har Per Stig Møller nu erkendt var forkert. Han har derfor sendt en korrektion af svaret til Folketinget, hvor ordet 'fra' er ændret til 'før'.
Punktum. Nok om den sag. En 'korrektion' til det selv samme Folketing, som han erkender at have vildledt!

Vi anklager
Set i et parlamentarisk lys burde der ellers være muligheder i sagen. Det var et meget stort mindretal, der helt usædvanligt inkluderede både Socialdemokratiet og De Radikale, der stemte imod den danske krigsdeltagelse.
Men déres tønders buldren er efterhånden ved at forstumme, og regeringen spinder selvtilfreds på taburetterne i den sikre forvisning at Dansk Folkeparti er til at stole på.
Så meget desto større grund er der til at føre kampen videre uden for Folketinget. Så meget desto større grund er der til hver eneste dag at bryde normalbilledet, så det ikke bliver glemt, at regeringen har løjet Danmark i krig.
Kravet om en uvildig undersøgelse af hele forløbet fortjener ikke dø. Derfor samler Grundlovskomiteen 2003 i disse dage underskrifter ind med netop dette krav.
Underskrifterne afleveres allerede når Folketinget åbner den 7. oktober, så skynd jer at skrive under!
Kommer undersøgelsen ikke oppefra, er det i virkeligheden en opgave for fredsbevægelsen at tage sig af.

Faren der ikke må overses
Som kommunister arbejder vi i denne tid på at udvide indsigten i, hvorfor USA-imperialismen agerer som den gør. Overfor Irak konkret - og på verdensplan.
Men som kommunister står vi i stigende grad også over for en anden opgave: Vi må være med til at forhindre, at foragten for USA's gøren og laden slår om i opbakning til en EU-hær.
Det er Socialdemokratiets ledelse, som i en periode i vinter deltog i fredsbevægelsens manifestationer, der tvinger os til at tage denne debat. Allerede i optakten til krigen lød der EU-fredsvenlige toner fra nogle talerstole, men nu er det blevet endnu tydeligere.
I juni måned lancerede udenrigsordfører Jeppe Kofod således en 'værdi-imperialisme': EU skal kastes frem i fronten for værdier, der adskiller sig fra USA's og agere som imperialistmagt for at sprede dem. Eller som Kofod ordret sagde:
'Det er et opgør med nogle af de tabuer, der traditionelt er på venstrefløjen i forhold til, at man ikke skal gå aktivt ind og være imperialistisk i forhold til sine værdier.'
Den nyslåede spidskandidat til EU-parlamentet Poul Nyrup Rasmussen gjorde EU-imperialismen mere konkret på partiets kongres for blot to uger siden:
'Europa må forstå, at der til en holdbar sikkerhedspolitik hører evnen til også at kunne gribe militært ind.'
Her ligger så sandelig en stor udfordring. For det ville være skæbnesvangert, hvis modstand mod USA-imperialismen fører til accept af en fuldstændig tilsvarende oprustning og militarisering i EU-regi.
Lotte Rørtoft-Madsen er medlem af DKP/ML's landsledelse

Besætterliv med Amin
Nedenstående er sakset i uddrag fra Hærens Operative Kommandos hjemmeside
'Fest i Camp Eden
Røde bøffer, grillpølser og tøndevis af alkoholfri øl var linet op før tirsdagens fest, hvor Amin Jensen og det femte amerikanske korps bigband var de store trækplastre.
Ved halv sekstiden var alle, udover de der havde vagt eller var på patrulje, samlet i lejrens spisesal til et overdådigt grill arrangement. Barbecue-kyllinger i metervis indtog deres behørige pladser i de sultne soldatermaver, og så blev der spillet op til dans. (... )
Derefter trillede Amin Jensen ind på scenen... Her lukkede han op for sit velkendte mundharpe-show krydret med bidende parodier og saftige punchlines. Efter en gang festlig rundesang gav Amin Jensen tenoren gas og afsluttede showet med en arie af apokalyptiske proportioner fra Puccini-operaen Turandot. En lidt surrealistisk oplevelse for de fleste ude i den indtørrede irakiske sump...'

Beretningen, som er dateret den 19. september, kan læses i sin helhed på www.hok.dk