Det haster med at få et fælles kommunistisk parti af flere forskellige grunde

af Torben A. Petersen, Helsingør
Mere og mere peger i retning af en positiv udvikling af samarbejdet mellem de kommunistiske partier i Danmark, der er fælles møder mellem partierne lokalt og på mere centralt hold mellem ledelser, fællesarrangementer, møder med videre.
En udvikling blandt andet uorganiserede kommunister har set frem imod. Men på trods af disse positive udviklingstræk er tempoet hen imod en egentlig fælles kommunistisk platform eller et parti stadig noget langsomt. Der rejses fra tid til anden spørgsmål om teoretiske politiske forhold, beslutningsprocesser i et kommunistisk parti og så videre. Spørgsmål der er relevante, men måske allerede debatteret igennem en årrække. Men ikke dermed sagt at politisk teoretisk debat ikke skal foregå løbende i et kommunistisk parti: Det er med til at holde samfundsanalysen skarp.
Men i den forhåndenværende situation ville det måske være mere hensigtsmæssigt, om man væsentligt hurtigere begyndte at debattere, hvordan man får dannet en fælles kommunistisk platform og et egentligt parti. Det haster nemlig. Og der er flere årsager til at det haster. En af årsagerne er den dagsaktuelle politiske situation. Og i forbindelse hermed den foruroligende højredrejning som der for tiden finder sted herhjemme. Blandt andet anført af det arierblonde tohovedede monster Pia og Ulla der har erklæret 'krig mod venstrefløjen'. Men det er ikke kun i Danmark, at de sortbrune og højreradikale kræfter er i konstant vækst.

Anders Fogh regeringens betonliberale klassepolitik er herudover massivt medvirkende til, at smadre solidariteten i det danske samfund og sende titusindvis af danskere lige ud i arbejdsløshed og fattigdom. En af truslerne mod store dele af befolkningen er i øvrigt privatiseringsplanerne af de almennyttige boliger: 500.000 boliger ønskes sat til salg af regeringen ved den konservative Bendt Betjent. Planerne er lagt.
Med andre ord: De hårdt tilkæmpede rettigheder er i disse år ved at blive pillet fra hinanden. Den netop nedsatte 'Velfærdskommission' (som primært består af betonliberale økonomer og direktører fra det private erhvervsliv) vil om føje tid komme med oplæg til en såkaldt 'reform' af velfærdssamfundet. Eller med andre ord: Forslag til hvordan man får afmonteret flest mulig dele af det såkaldte velfærdsamfund. De har blabdt andet kig på folkepensionen og efterlønnen på grund af den kommende 'ældrebyrde'.
Denne udvikling kombineret med en årtier lang borgerliggørelse og individualiseringsproces af befolkningen betyder samtidig, at mange mennesker mere og mere lukker sig om sig selv i stedet for at søge ud i politiske og kollektive sammenhænge for at bekæmpe udviklingen.
Tendensen er, at man søger stærkt individualiserede løsninger på de problemer man er konfronteret med: Meditationsguruer, numerologer og mineralstensterapeuter har desværre kronede dage. Der er faktisk flere og flere danskere der betaler tusindvis af kroner for at få lagt et 'numeroskop' for at finde et nyt og bedre navn. Det skulle så bringe mere succes i tilværelsen.

En anden faktor i forhold til den kommunistiske bevægelse herhjemme er den generationsmæssige og biologiske. Det må konstateres at en del af os er enten tæt på de 50 år eller er et godt stykke over. Hvis den kommunistiske ide og marxisme-leninismen skal videreføres i det nye århundred og årtusind er det af helt afgørende betydning, at der er et samlet kommunistisk parti de unge generationer kan være aktive indenfor og videreføre kampen for det socialistiske samfund.
Rammerne skal skabes snart, meget snart. For det må også konstateres at der forestår et stort oplysningsarbejde overfor de yngre generationer. Det kapitalistiske system forstår nemlig at udnytte den ungdommelige forfængelighed på en udspekuleret måde: 'Stjerne for en aften' og lignende ungdomsudnyttende tv-programmer forstår effektivt, at koncentrere ungdommens opmærksomhed og interesser omkring aktiviteter der er identisk med det borgerlige samfunds interesser. Hvilket igen fremmer tendensen hos de unge til at udvikle en socialkarakter hvor det er egoet der er i centrum og ikke nysgerrighed, og interesse overfor omverden og samfundet som helhed.
Hertil kommer den igangværende 'kulturværdikamp' som, anført af kulturpropagandaminister Brian Mikkelsen med flere samt udbredt via Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, B.T. og så videre. De gør alt hvad der står i deres magt for at nedgøre alt der ligger til venstre for Mogens Lykketoft. De kører en propagandahetz mod venstrefløjen og alt kollektivt af hidtil usete dimensioner og intensitet. Sikkert et 'psykologisk tiltag' til de kommende 'reformer' fra Velfærdskommissionen med videre.
Der er derfor al grund til at et kommunistisk dansk parti kommer på den politiske bane: Overfor befolkningen, de faglige organisationer og i relation til kampen mod Den Europæiske Union. Den politiske strategi, de politiske og økonomiske analyser af klassesamfundet og kapitalismens historiske stade vil kunne finde sted i regi af det nye parti. Et samlet parti vil jo have flere ressourcer at trække på til disse opgaver. Hvad skal partiet hedde: Kommunisterne i Danmark. For hvad er det for et parti? Et kommunistisk parti. Hvor hører det hjemme? I Danmark.