Institutionsområdet har i årtier bygget på en klar forestilling om lighed. Børn og unge skal have lige muligheder i de børnehaver, vuggestuer med videre, der i det moderne samfund er blevet stederne, hvor en stor del af barndommen udspiller sig.

fra BUPL Århus Kommune
De mange institutioner er kendetegnet ved at være et demokratisk anliggende, hvor den pædagogiske hverdag skabes i tæt dialog med forældre, børn og unge. Hele tiden med det sigte at udvikle den pædagogiske praksis og skabe en hverdag, der tilgodeser den aktuelle børnegruppe bedst muligt. Det er og har historisk set været drivkraften i udviklingen af institutionsmiljøerne og den pædagogiske profession.
Regeringens såkaldte 'kulturkamp' indeholder et klart ønske om at spænde ben for lighedstanken. Derfor gøres der så store anstrengelser for at få splittet hverdagen op i en lang række ydelser, der kan prisfastsættes. Kosten kan trækkes ud og gøres til tilkøbsydelse, antallet af timer som det enkelte barn er på institutionen kan gøres op i timer og minutter og betales som individuel ydelse, aktiviteter kan også gøres op i varelignende ydelser. Der skal være forskel på de muligheder, der gives børn, og forskellen skal betales af den enkelte forældre. Og har du penge så kan du få, men......
En sådan markedsgørelse af institutionsområdet giver en lang række problemer. Dagligdagen bliver langt mere bureaukratisk - ydelserne skal jo gå op. Men lige så problematisk er det, at det demokratiske liv i institutionerne vil tørre ud. Hvis forældre ikke længere skal betragtes som borgere - men som konsekvens af den nye tænkning - i stedet reduceres til brugere, og de ansatte til serviceagenter er den demokratiske dialog aflyst.
Kald os smagsdommere - kald os systemkritikere - vi accepterer ikke stiltiende, at forestillingen om lighed i de offentlige institutioner for børn og unge skal erstattes af systemer, der installerer skel mellem børnene. Fasthold institutionerne som et fælles demokratisk anliggende.
Vedtaget på generalforsamling den 26. september.