Regeringen og Socialdemokratiet er tæt på at indgå et forlig om vilkårene i Danmark for arbejdere fra Østeuropa efter EU´s udvidelse per 1. maj 2004, hvor der er mulighed for at vedtage overgangsregler for en syv års periode, der kun skal gælde for denne del af den europæiske arbejderklasse

Bent Moos, faglig sekretær i RestaurationsBranchens Forbund, RBF. Har siden 1994 haft søfart som hovedansvarsområde. Medlem af RBF's hovedbestyrelse.

Hvad bør fagbevægelsens venstrefløj stille af krav til et forlig? Her er et bud i stikord.
1) Garanti for at der ikke sker lovindgreb i forhold til konfliktret og eksklusivaftaler, da en slagkraftig fagbevægelse er afgørende for at løse problemerne.
2) Vi skal sikre, at de nye arbejdere, der vil stå svagt over for arbejdsgiverne, beskyttes mod udnyttelse og misbrug som løntrykkere. I praksis vil det i mange brancher være umuligt at løse problemerne alene ved faglig aktivitet, således som regeringen(!) har henvist til.
Kravene er derfor:
a) At de ny arbejdere i overgangsperioden på syv år altid skal være sikret overenskomstmæssige vilkår (inklusiv lokalaftaler og kutymer), også selv om der ikke er en overenskomst på virksomheden. Overenskomstsikringen gælder ikke kun det første job, men alle senere i de syv år.
b) At der i hvert tilfælde skal sagsbehandles og godkendes en arbejds-og opholdstilladelse baseret på et fuldtidsarbejde med en løn man kan leve af, samt stilles krav til arbejdsgiverens seriøsitet.
c) At fagbevægelsen skal have reelle kontrolmuligheder i form af adgang til alle relevante oplysninger om de ny arbejderes ansættelsesvilkår.

Farlige forslag
3) Regeringen og Socialdemokratiet er, for at spare sociale ydelser, parat til at indføre særlige regler for de ny arbejdere, således at de hurtigt kan udvises, hvis de mister jobbet, herunder at opholdstilladelser kun kan gælde et år af gangen. Det skal afvises. Det vil give arbejdsgiveren en uhyggelig magt: Hold kæft eller bliv udvist!
(NB: Der findes i forvejen visse regler om hjemsendelse af økonomiske årsager.)
4) Regeringen og Socialdemokratiet er parat til at indskrænke østeuropæiske arbejderes adgang til diverse sociale ydelser under lovligt ophold her i landet, selv om det af hensyn til EU-retten fører til forringelser for alle andre. Det bør vi klart gå imod: Alle, der opholder sig her fuldt lovligt og opfylder de gældende betingelser, skal have samme rettigheder. Vi kan frygte, at den skjulte dagsorden er sociale forringelser for alle under henvisning til truslen fra øst!
5) Regeringen og Socialdemokratiet vil i forliget især prøve at begrænse de østeuropæiske arbejderes mulighed for at tage sociale ydelser som syge- og barselsdagpenge, børnecheck, børnefamilieorlov med mere med tilbage til deres hjemland.

EU's regler er problemet
Problemet for regeringen er, at EU sætter klare grænser for en ensidig diskriminering af østeuropæere, og det i givet tilfælde vil ramme alle andre, herunder danskere der rejser til udlandet.
Reglerne er indviklede, og debatten er ikke så lige til, men hvis vi forudsætter, at overgangsreglerne sikrer, at de østeuropæiske arbejdere ikke kan komme herop som misbrugte løntrykkere, må det afvises, at forliget skal handle om et særligt indgreb mod forventet misbrug fra de østeuropæiske arbejdere.
Den virkelige debat handler om konsekvenserne af EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed for de skattefinansierede sociale velfærdsgoder i Danmark.
De virkelige EU-problemer skal ikke skjules under dække af en indenrigspolitisk dagsorden om udlændinges misbrug af vore velfærdsgoder og truslen fra øst!