Først og fremmest må det kommunistiske parti finde ud af, hvilke hovedopgaver vi står overfor

af Eigil Nielsen, Glumsø
Det er svært at argumentere for eller imod et begreb, som man ikke forstår fuldt ud - jeg tænker her på den 'leninistiske partiopfattelse', som Jørgen Petersen mener, at man ikke kan komme uden om at anerkende.
Slår jeg op i registerbindet (bind 16) til Lenins Udvalgte Værker, kan jeg se, at det er virkelig meget, Lenin har skrevet om partiet. Han har beskæftiget sig med blandt andet:
- Arbejderklassens bevidste fortrop.
- Partiet i reaktionsårene 1907-10.
- Partiet under opsvinget 1910-14.
- Partiets enhed og konsolidering.
- Partiets illegale arbejde.
- Partikadre.
- Partiorganisation.
- Forbindelse med de arbejdende masser med mere.
Det sidste han skrev er at læse i Brev til Kongressen fra 1922 (bind 15 side 151 ff). Her opfordrer han til, at der drages 'nye arbejdermedlemmer' ind i centralkomiteen: 'mennesker, som lever nærmere ved de almindelige arbejdere og bønder'. Det vil nok kunne forbedre apparatet, 'som er helt elendigt'. De hidtidige partiprincipper har altså - ifølge Lenin - ikke været tilstrækkelige til at sikre et godt parti med solide rødder blandt de almindelige arbejdere og bønder.

Når jeg i tilbageblik prøver at finde essensen i det, Lenin har skrevet om partiet, har det handlet om at skabe det organisationsapparat, der bedst passede til løsningen af de foreliggende opgaver. Partiapparatet har altså ikke nogen selvstændig betydning som sådan. Det primære har været, hvilke opgaver der skulle løses. Partiarbejdet og dets struktur har måtte tilpasse sig disse opgaver. Skal man tale om et leninistisk partiprincip, må det efter min opfattelse findes heri.
Er et rigtigt, må et kommunistisk partis hovedopgave i nutidens Danmark så i grove træk være først og fremmest at komme til klarhed over, hvilke hovedopgaver vi står overfor. Så må vi finde frem til den partistruktur, der er bedst egnet til løsningen af de foreliggende opgaver.
Jeg tror ikke, at nogen i den forbindelse vil være modstander af overskriften 'demokratisk centralisme' som et væsentligt træk i partiets arbejde. - Det er vist et alment princip for enhver frivillig organisation, der ønsker slagkraft og udvikling. Men der kan rigtignok være stor forskel på, hvad man fører ind under denne overskrift. Også her må man nok tænke på, hvad der bedst egner sig til løsning af de foreliggende opgaver.
Jeg tror, at det er vigtigt, at vi ser i øjnene, at vi i allerhøjeste grad lever i en brydningstid, hvor kapitalens globalisering kombineret med nye kommunikationsformer vælter om på mangt og meget, materielt, økonomisk og ideologisk, så det kan føles umuligt at få et virkeligt overblik.

Lad os gå ind i en åben analyse af, hvad det er, der sker i vort lille land og i det store verdenssamfund. Lad os undersøge, hvorledes klasserne og deres bevidsthed ændrer sig! Hvilken betydning har det? I hvilken udstrækning er det lykkedes at individualisere befolkningen, specielt ungdommen? Hvilke kræfter kan vi få øje på, som aktivt kan modvirke den blinde og bevidste kapitalistiske globalisering? Er sådanne kræfter blot klassemæssigt bestemte, eller bygger de på noget mere alment menneskeligt i et forsvar for menneskehedens og klodens nutid og fremtid? Hvorledes gøre et socialistisk perspektiv forståeligt og tiltalende ikke blot for en meget lille del af befolkningen?
Der er så mange spørgsmål, og vi må selv prøve at give svar og opmærksomt lytte til de svar, som andre kan give. Og jeg tror, at spørgsmålene er så svære, at det nok er klogt ikke at forhaste sig med endelige svar. Det er måske klogt i en periode at lægge større vægt på demokrati end på centralisme i et kommunistisk partiarbejde.