Nu er jeg snart træt af at høre om vores kulturminister Brian Mikkelsens korstog mod de såkaldt venstreorienterede, nu sidst i gratisavisen Urban den 9. oktober, hvor han klager over, at ´udenrigsminister Per Stig Møller skulle være blevet truet med døden på grund af sine politiske holdninger.´
af Lilli Swing, Frederiksberg
Nu må det være på sin plads, at én af de udskældte venstreorienterede kommer med nogle bemærkninger.
Hvad med de højreorienteredes trusler mod de venstreorienterede i 70'erne og 80'erne? Jeg selv og min familie blev gennem flere år, på grund af vores holdninger, temmelig generet af anonyme breve og telefonopkald også med dødstrusler, men vi slog det hen med, at det måtte være syge mennesker, der opførte sig sådan. Derfor foretog vi os ikke noget i den anledning.
Så venstrefløjen er nok ikke værre end de andre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278