Kan man ikke forstille sig en revolution, som ikke er socialistisk baseret, eller en revolution som vil skabe socialisme uden DC?

af Ron Ridenour, Bornholm
'Jeg så ingen kugler skade da jeg var i Prag,' sagde Henry Winston, USCP vice-generalsekretær i svar til et spørgsmål om hvorfor russiske tropper skød mod folk og bygninger i Tjekkoslovakiet i 1968. Winston og jeg var blandt de første udlændinge i Prag efter at russerne åbnede grænsen efter deres 'intervention'. Jeg så kugler mange steder og hørte fra alle jeg snakkede med, at der blev folk skudt, da russerne tog magten fra den tjekkiske regering. Problemet med USCP leder Winstons udsagn var, at han var fysisk blind.
USA's kommunistiske partis ledelse besluttede at bakke op om 'interventionen' og accepterede USSR's årsager: Dubcheks Pragforårs politik er farlig, den åbner for CIA infiltration og må derfor stoppes. Der var ikke noget diskussion indenfor partiet, eller hvis der var, var det uden om partiledelsens tilladelse, som det skete i California distrikt.
Jeg var medlem i Los Angeles, og havde været i Prag for at undersøge hvad der skete. Jeg skrev dengang for partiets vestkyst ugeblad, The People's World. Mine artikler om Prag blev afvist, ikke af redaktionen i San Francisco men af partiets kontorleder i New York. Partiets ledelse ville ikke lade os høre noget det var uortodokst.

'Det kommunistiske parti adskiller sig på afgørende punkter fra andre partier. Et af dets særkender er, at det opbygges og fungerer på grundlag af sin helt egen teori, den leninistiske partiterori.' (det vil sige demokratisk centralisme - DC), som Sven Tarp (ST) skriver i hans svar (3. oktober) til Birgit Unnerups (BU) 'uenighedskultur'-artiklen (25. september).
'Et andet væsenstræk er, at det i al sin virksomhed vejledes af et sæt af videnskabelige teorier, marxismen-leninismen... forankret i... den dialektiske materialisme. Uden denne filosofi ingen revolutionær teori.'
Revolution - 'en pludselig og omfattende forandring af samfundet' - siger ordbogen. Var der ikke en revolution i Frankrig før 'leninisme' og DC? Kan man ikke forstille sig en revolution, som ikke er socialistisk baseret, eller en revolution som vil skabe socialisme uden DC?
Tarps syllogiske (her: logisk kortslutning) tankegang stopper ikke med denne dogmatisme. 'Ifølge den dialektiske materialisme findes der kun en virkelighed og følgelig kun en sandhed, forstået som erkendelsen af denne virkelighed.'
Med denne syllogisme vil ST gerne konstatere, at demokratisk centralisme er kernen til det kommunistiske partiet og dermed er BU/DKP's bejstring for uenighedskultur ukommunistisk. Det er præcis hvad fundamentalisme er og bekræfter BU og Raymond Swings problemopstilling om funktionærsprog og fundamentalisme.
'Fundamentalisme handler i sidste ende om, at der findes én sandhed', siger BU. Andre måde at handle for socialisme end ledernes har ofte været mødt med vold og sammensværgelseskultur

Når lederne har konstateret, at nogen er kritiske over for deres tankegang eller interesser, så er vi bare kontrarevolutionære eller i hvert fald uduelige kværulanter. Det er en overgeneralisering af BU, at sige at kværulanter 'altid har ret', men det er godt at hun mener, at vi skal lytter til dem (mig/os) og tænker over hvad der ligger bag politiske uenigheder. Der er muligt, at der er andre og gode måde at takle X problem.
Jeg tror DKP's landsledelse har lært af den sørgelige Mosva-KP'er fundamentalistiske historie, og deres svar til KPiD's otte punkter udspil (9. september) er ét eksempel på læring: 'Hvis ikke den demokratiske centralisme blot skal være et banalt flertalsprincip, er det vigtigt at fremhæve retten til at være uenig', og debatten skal 'ikke stoppes' efter en handlings beslutning er taget.

Angående debatten om DC er det mest væsentlige dilemma, hvad Frank Johannesen er inde på (7. oktober): at debatten om DC sker 'i stedet for at få en grundig debat om afgørende politiske emner'. Han refererer til hvad DKP's Svend Erik Christensen skrev (9. september og 25. september) at vi burde diskutere:
* Den antimonopolistiske strategi (AMD).
* Den nuværende kapitalismes udviklingsfases.
* Forandring i arbejderklassen og dens rolle.
* Det kommunistiske partis karakter, organisation og rolle.
* Kommunisternes parlamentariske taktik og strategi.
Jeg vil gerne tilføje et punkt til nummer 1 og et sjette punkt. Et alternativ til AMD kunne være SALS-Socialistisk arbejder-ledede strategi. Punkt 6: Imperialisme og dens krige og vores kontra-strategi, som Dagbladet Arbejderen overså på deres forside 7. oktober, 'Det har regeringen gennemført'.

Ron Ridenour er medlem af DKP.