Regeringen har i forslaget til den ny finanslov for 2004 lagt op til yderligere besparelser på dagpenge og aktivering. I alt vil de spare 1,1 milliarder kroner på de ledige

fra Dansk Metal Horsens
Dette blev senest bekræftet i åbningstalen til Folketinget, hvor statsministeren igen langede ud efter de ledige og annoncerede nedskæringerne.
Først og fremmest vil de denne gang spare på supplerende dagpenge. Det skal altså ramme dem, der har løst arbejde, vikariater eller på anden måde arbejder på mindre end fuld tid. Man vil sænke grænsen for at kunne opnå supplerende dagpenge til 22 timers ugentligt arbejde - altså tre dage. Desuden vil de sætte et loft på, så man højst kun kan få suppleret i 52 uger.
Det vil gøre det langt mindre attraktivt at påtage sig den slags arbejde. I forvejen frister man en lidt tvivlsom tilværelse med løst arbejde og svingende arbejdstider, men får regeringen held med stramningerne, bliver det først helt uoverskueligt for mange.
Helt paradoksalt bliver det jo, fordi der lød helt andre toner fra regeringen, da loven om deltid skulle vedtages. Da hed det sig, at det var bedre at have midlertidigt arbejde, at være på nedsat tid eller påtage sig vikararbejde fremfor slet ikke at have noget arbejde; og at der derfor skulle være lettere adgang til den slags arbejde. Det hænger slet ikke sammen med, at man derefter nu vil forringe vilkårene for de, der påtager sig denne type arbejde.
Desuden vil man ændre noget på beregningsmetoderne, så hvis man har haft arbejde til en løn på mere end 25.000 kroner pr. måned skal forskellen modregnes, før man kan få dagpenge. Samtidigt forlænges perioden satsen beregnes ud fra til seks måneder fra de nuværende tre. Altså igen noget, der vil ramme dem med de laveste lønninger og dem med mindre end fuld tid.
Der skal ikke de store kundskaber til for at se, at regeringen endnu en gang vil ramme grupper, der i forvejen er dårligere stillede end så mange andre. Utallige er de gange, hvor man har skåret ned på dagpengene, forringet satserne, gjort det sværere i det hele taget at få dagpenge og så videre.
Altid lyder begrundelsen officielt, at det skal være mere attraktivt at arbejde. Men virkeligheden er jo, at der ikke kommer en eneste arbejdsplads mere ud af at forringe forholdene yderligere for dem, der er ledige.
Der skal helt andre boller på suppen, hvis man seriøst vil gøre noget for at nedbringe ledigheden. Det gøres ikke ved at jagte de ledige og forringe deres i forvejen beskedne kår.
Men det falder godt i tråd med regeringens øvrige politik, hvor de velstillede til stadighed tilgodeses, mens besparelser og nedskæringer rammer de dårligst stillede.
STOP ANGREBENE PÅ DE LEDIGE
NEJ TIL NEDSKÆRINGERNE