25 Jan 2025 19:56:12

KBH: Let skyet, 10 °C

Anstændighed efterlyses

Anstændighed efterlyses

Torsdag, 30. oktober, 2003, 00:00:00

Til de delegerende på LO-kongressen, Den Koordinerende Gruppe (DKG), som består af 34 græsrodsorganisationer hilser kongressens velkommen.

fra Den Koordinerende Gruppe
Det sker med ønsket om, at de mange tusinde arbejdsløse, efterlønnere og folkepensionister, som er, eller har været medlemmer af LO - familien også vurderes i det lys, at der er tale om de økonomisk dårligst stillede i det danske samfund.
To beslutninger i Folketinget kunne uden tvivl rette lidt op på dette forhold.
1. Folketinget skal ophøre med at tage penge op af lommerne på alle dem, der lever på overførselsindkomster. Nu er der gennem 12 år ved hjælp af en særlig snedig dyrtidsregulering, kaldet 'satsregulering' fjernet 18 milliarder kroner fra alle på overførsel.
Hvis disse - som vi kalder tyverier - stoppede, kunne det betyde, at en almindelig folkepensionist kunne få cirka 200 kroner mere om måneden.
Vi håber derfor, at LO-kongressen vil støtte en retfærdig regulering i stedet for den eksisterende.
2. Den anden beslutning, som Folketinget burde tage, er et stop for de årlige indhug på otte milliarder kroner, som skiftende regeringer fjerner fra Den Sociale Pensionsfond. Det skal standses indtil Østre Landsret har afgjort sag nummer B 1626 - 1, som er nummeret på den retssag, DKG startede, og hvor der blev bevilget fri proces til 11 borgere for tre år siden.
Almindelig anstændighed bør afløse magtmisbrug.
Vedtaget på DKG's møde 27. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp