I foråret havde Dagbladet Arbejderen nogle glimrende artikler om Hobro-Vikaren. I Hobro havde man nemlig gjort noget ved problemet med kontanthjælpsmodtagere, og man havde succes. Nu vil beskæftigelsesministeren vise handlekraft og have stoppet en kommune, der helt har misforstået regeringens bragesnak.

af Vagn Kofoed, Skørping
Den 8. juli i år landede der et brev i postkassen hos Kommunernes Landsforening. Det var fra beskæftigelsesministeren. Ministeren var sur og ministeren var skuffet.
Årsagen var at det var gået op for Claus Hjort Frederiksen, at der ude i landet var kommuner, der tog regeringens handlingsplan om 'Flere i arbejde' alvorligt.
I Hobro har man mærket interesse for Hobro-Vikaren fra noget der ligner 70 kommuner rundt omkring i landet. Af dem var der mellem 25 og 30 der var gået i gang med planer. I Brovst Kommune var man klar til at starte her i efteråret og i Hadsund var man ligeledes langt fremme.
Nu er det jo ikke sådan at ministeren ikke vidste besked. Han vidste rigtig god besked. Siden oktober 2002 har Hobro Kommune gentagne gange rykket for svar på de forespørgsler man har haft i Beskæftigelsesministeriet. I november 2002 beder Hobro Kommune om et møde med ministeren om eventuelle problemer i forbindelse med Hobro-Vikaren. Den henvendelse har han aldrig ulejliget sig med at besvare.

Hobro-modellen
Den megen omtale af Hobro-Vikaren kunne overfladisk give et indtryk af, at Hobro Kommune havde fundet et hul i loven, som kommunen nu groft udnyttede for at få langtidsledige sparket over i A-kasse systemet, for ad den vej at få staten til at betale Hobro Kommunes udgifter.
Hvis ministerens pressemeddelelse er det eneste man har læst om sagen, kunne man få det indtryk, at her var optræk til noget, der lignede Farum eller Greve. Det er ikke tilfældet.
Hobro-Vikaren er kun en del af hele kommunens projekt omkring sociale grupper i kommunen. Udefra betragtet kan man bedre tale om 'Hobro-modellen' hvor Hobro-Vikaren er en del (om end en stor del) af det samlede projekt.
Udover Vikaren har man andre progressive projekter i gang. Et af dem er projekt 'Klar dig selv' der sigter mod personer, der nyligt er blevet arbejdsløse.
Et andet projekt er 'Bæch-projektet'. Det er målrettet mod at integrere fremmedsprogede til industrien og er centreret omkring et industribageri (Bæchs Conditori). I Jylland er det kun Århus og Ikast der har flere flygtninge/indvandrere end Hobro (4,3 procent af befolkningen).
Ydermere starter man et projekt i januar 2004, der sigter på familier med problemer. I en undersøgelse hvor man så på familier med problemer, fandt man et sammenfald hvor forældrene havde problemer samtidig med at børnene havde problemer i skolen. Man arbejder videre - også med projekter der ikke er nævnt her.

Enig kommunalbestyrelse
For at man selv kan få en fornemmelse, kan man starte med at gå ind på Hobro Kommunes hjemmeside. Med få museklik får man et glimrende indtryk, af hvordan man tænker helt utraditionelt i Hobro. Sæt ordet 'målsætning' i søgefunktionen og klik derefter ind på de enkelte målsætninger.
I Hobro går man fuldt og helt ind for intentionerne i regeringens og beskæftigelsesministerens reform om 'Flere i arbejde'. Det er derfor lidt vanskeligt at se, hvad det er Claus Hjort Frederiksen har imod Hobro-Vikaren.
I Hobro har han jo alt hvad han kan ønske sig. Han har det af statsministeren så højt besungne nære demokrati, der fungerer og sprudler. Af kommunalbestyrelsens 15 medlemmer er de seks fra Venstre og to fra Konservativt Folkeparti samt en enkelt fra en lokal liste. Et komfortabelt borgerligt flertal overfor seks socialdemokrater.
Men det er bare ikke sådan det foregår i Hobro. Alle beslutninger i forbindelse med Hobro-Vikaren er taget af en enig kommunalbestyrelse og et enigt socialudvalg.
Ydermere har der eksisteret et eksemplarisk samarbejde mellem kommunen og arbejdsmarkedets parter. Man har haft møder med de 20 største virksomheder i kommunen og der er lavet partnerskabsaftaler.
SID har været en særdeles aktiv partner i projektet. Den øvrige fagbevægelse i Hobro har varmt og helhjertet støttet projektet.

Individuel indsats
Problemet er måske i virkeligheden at Hobro-Vikaren skyder en torpedo lige ind i siden på regeringens beskæftigelsespolitik. En politik der er baseret på god gammel patriarkalsk liberalisme.
'Far ved godt hvad du har behov for. Hvis ikke du gør hvad far siger, må jeg straffe dig, men hvis du adlyder vanker der ekstra lommepenge'.
Så hvis du knokler videre til du er 70 får du ekstra lommepenge, men hvis du er et ægtepar på kontanthjælp, har du bare et finde et job - ellers vanker der.
Det gennemgående træk i Hobro Kommunes beskæftigelsesindsats er, at den er sammenhængende og gennemarbejdet. Den er målrettet mod en individuel indsats i stedet for meningsløs aktivering.
Man sætter fokus på folks ressourcer frem for deres problemer. Og man forsøger at gøre folk aktive og selvhjulpne frem for at parkere dem på offentlig forsørgelse i årevis - kombineret med ydmygende tvangsaktivering. Hvorfor hedder det for resten ikke tvangsarbejde?
I Hobro-Vikaren er sigtet at få de kontanthjælpsmodtagere, som har været væk fra arbejdsmarkedet i en længere tid, ført tilbage til samfundet som aktive borgere.
Udover at disse langtidsledige har haft problemer med at komme i gang igen, har der været mangfoldige andre problemer såsom sociale og/eller fysiske problemer, problemer med fremmøde på grund af børn udenfor skolepligtig alder, beskeden erhvervserfaring og mange, mange flere. De fleste af problemerne er opstået fordi man har følt sig parkeret, sat i bås eller på sidespor og man har følt sig fastlåst.
De langtidsledige der var interesserede fik et tilbud om at søge ansættelse i Hobro-Vikaren. Og det er værd at bemærke, at det var et reelt tilbud.
De vikarer, der efter en ansættelses- og udvælgelsesrunde blev ansat, fik en etårig kontrakt med løn og vilkår på lige fod med andre lønmodtagere. Under forløbet skulle vikarerne gennemgå kurser og praktik, der var fastlagt i samarbejde med erhvervslivet.
Lønnen i Hobro-Vikaren er på 14.882 kr. hvilket gør det muligt at oppebære max dagpenge i tilfælde af ledighed. Hobro-Vikaren har overenskomst med SID og som følge heraf er det naturligt, at man bliver medlem af fagforeningen.
For de fleste af vikarerne har mødet med fagforeningen og samværet, yderligere været med til at give mod på fremtiden. Af ansættelsesbrevet fremgår det, at det er et krav at man er medlem af en A-kasse.

70 procent får arbejde
Hvis det er her kæden falder af for beskæftigelsesministeren, kan jeg berolige med at det er nøje gennemtænkt.
Meningen er at en vikar efter at have gennemgået et års opkvalificerende kurser og træning, skal ansættes i erhvervslivet. Men herved kommer man jo ind under alle de samme forhold som andre ansatte, med større eller mindre usikkerhed i ansættelsen.
En del af Hobro-Vikaren er netop at give den smule sikkerhed det er, at man har sin understøttelse hvis uheldet er ude - at man bliver fyret fordi virksomheden lukker eller må indskrænke. Man skal huske på at som nyansat står man for det meste som den sidst ansatte, og er den der først ryger ud. Med den stigningstakt regeringen har sat i arbejdsløsheden er det da en højst relevant forholdsregel.
Fra starten af projektet var det et succeskriterium at 70 procent af de ansatte i Vikaren skulle gennemføre og nå i varig beskæftigelse. Det når man.
På den linie, der er orienteret mod social- og sundhedssektoren, lagde man ud med 24 ansatte hvoraf 22 har eller vil gennemføre. På linien, der er rettet mod det private erhvervsliv, startede man med 17 ansatte hvoraf 11 vil gennemføre.
I alt har man haft 48 personer ansat. Af disse er en del enten afskediget eller har selv sagt op, fordi de ikke kunne klare kravene. 70 procent af 48 er 33,6 personer. Normalt regner en kommune med at 50 procent ledige i varig beskæftigelse er en succes, men i Hobro-Vikaren er der alene tale om den gruppe der er allerhårdest ramt.
Hvis Fader Claus kan nå op på lignende resultater med sin handlingsplan om 'Flere i arbejde', ser det ikke så skidt ud for Danmark. Jeg kan på Enhedslistens vegne garantere, at han i så fald ikke vil høre et ondt ord fra Enhedslistens folketingsgruppe.