Folkebevægelsens landsmøde fastslog deres bekymring over den demokratiske udvanding, som vil blive resultatet af et ja til EU-forfatningen

af Jan Vogel, Skibby
Folkebevægelsen mod EU afholdt sit ordinære landsmøde i weekenden 25.- 26. oktober i Hillerød.
Landsmødet sidste år valgte de første ti kandidater til EU-parlamentsvalget søndag den 13. juni 2004. Her opnåede jeg en 11. plads.
Derfor valgte jeg at stille op igen i år, hvor de næste ti kandidater skulle vælges. Igen ville skæbnen, at jeg blev nummer 11 ud af 16 kandidatemner, men denne gang manglede jeg kun to stemme i, at være blevet opstillet på liste N.
Nummer 10 fik 89 stemmer, mens jeg fik 88 stemmer, som jeg var glad for, selvom, at det var lidt ærgerligt, men er dog suppleant.
Her fra Frederiksborg Amt blev Ole Krarup genvalgt, som spidskandidat for tredje gang i træk. Valgkampen vil dreje sig om at forsvare den danske grundlov, der er jo ingen grund til at udskifte den, med den forberedte EU-forfatning (EU-grundlov) er Folkebevægelsen mod EU's holdning.
Det andet afgørende spørgsmål for Folkebevægelsen er at forhindre en ophævelse af vores fire undtagelser. Det er en aftale med den danske befolkning, som der ingen grund er til at ændre på. Begrundelsen for at man ønsker undtagelserne fjernet er, at de står i konflikt med en gennemførelse af EU-forfatningen, hvor intet EU-land længere må tænke nationalt, med en grundlov som overordnet lov, som vi er trygge ved i dagens Danmark.
Folkebevægelsens landsmøde fastslog deres bekymring over den demokratiske udvanding, som vil blive resultatet af et ja til EU-forfatningen.
Det vil blive slut med vetoret, men alene baseres på flertalsafgørelser i ministerrådet. Målet er, at i stedet for de nationale parlamenter, som vores Folketing, skal fremtidens EU-parlament træffe beslutninger, også for alle områder der vedrører dansk politik. Her vil Danmark blive repræsenteret af 15 parlamentsmedlemmer ud af knap 800 medlemmer.
Alene tre store lande kan blokere for enhver ændring, til skade for de små EU-lande.
Her vil Danmark, sammen med de øvrige små og mellemstore lande, blive underlagt de store landes interesser.
Landsmødet hæftede sig også ved den voldsomme udhulning af den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet, hvor EU vil fastsætte løn- og arbejdsvilkår for alle arbejdere indenfor EU. Samtidig forbydes strejke- og demonstrationsretten og der oprettes en EU-arbejdsret, der igen afløser de nationale arbejdsretter, og indfører en fælles retspolitik, der vil betyde en svækkelse af den danske arbejders løn- og arbejdsvilkår, uden for demokratisk rækkevidde.
Det værste var, som det også blev sagt fra landsmødets talerstol, at vi aldrig kan melde os ud igen, den afgørelse træffes alene af EU-kommissionen.
Ved eventuelle kommende EU-traktater vil der ikke længere blive gennemført folkeafstemninger i delstaterne.
FN vil ikke spille den afgørende rolle for Danmarks udenrigspolitik, som tilfældet har været indtil i dag. Hvis vi får EU-forfatningen, som fremover tegner dansk udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik, så bliver det EU's stormagtsdrømme der skal varetages.
Konklusionen fra landsmødet er, at det kun er forfatningsspørgsmålet, der skal tages stilling til, der betyder at, hvis bare et EU-land siger nej ved folkeafstemningen om forfatningen, så falder hele forfatningsforslaget, og EU fortsætter uændret. Herefter vil Folkebevægelsen mod EU støtte statsminister Anders Fogh Rasmussens, ønske at tage spørgsmålet om Danmarks deltagelse i EU. op til en endnu en folkeafstemning.
Der bliver tale om et afgørende historisk valg, med følge afstemninger i kølvandet, der vil give mere plads for Folkebevægelsens fortsatte kamp for at, opnå en udmeldelse af EU, som er tættere på end nogen måske tror, ønskes at blive afløst af et godt naboskab, mellem suveræne lande