SF´s formand skrev forleden om sin ungdom i Bruxelles. (Politiken 23. oktober). Dengang var de italienske kommunister svorne tilhængere af EF, præciserede Holger K. Heri har SF´s formand ret.

af Søren Kolstrup, MF Enhedslisten
Udtalelsen fik imidlertid lov til at stå helt alene. Holger K. glemte nemlig at fortsætte historien. Siden Holger K's ungdomsdage i Bruxelles er der indtruffet en vældig udvikling med den syd- og centraleuropæiske venstrefløj.
På ruinerne af Italiens kommunistparti udviklede sig en socialdemokratisk fløj og en venstrefløj. Den socialdemokratiske fløj er - fortsat - fanatiske tilhængere af EU, medens den italienske venstrefløj med Rifondazione Communista i spidsen, den spanske venstrefløj, den portugiske venstrefløj, den græske venstrefløj, hele den trotskistisk orienterede venstrefløj i Frankrig for slet ikke at snakke om den hollandske venstrefløj har ført en indædt kamp mod det neoliberale EU. Selv hos de franske Socialister er store dele af partiet imod det neoliberale EU og den nye forfatningsudkast.
De fleste af disse partier godkender EU-rammen, jovist, men har samtidig sagt klart nej til ikke blot ØMU-projektet og de institutioner, der har fremmet liberaliseringsdirektiverne. Men de samme partier er nu på vej til at tage markant afstand til det nye forfatningsudkast med dets paragraffer om oprustning og forebyggende krig.
Undertiden har processen været tumultagtig som hos det tyske PDS. Først lød faktisk et tøvende ja, men efter at have gransket udkastet nærmere fremkom et tordnende nej. Det her tegnede billede ødelægges af et forhold, nemlig de grønne partier: De grønne i Holland og Tyskland er ivrige EU-tilhængere og hvis man ser disse partier som værende klart til venstre for Socialdemokratiet (en vurdering jeg ikke selv deler) findes her legekammerater for Holger K.
Den nordiske venstrefløj er nu som før imod EU-projektet. Men der er to undtagelser, nemlig den finske venstrefløj og som noget nyt: Holger K's SF. Tilbage bliver, at SF nu med hastige skridt gør tilnærmelser til den socialdemokratiske blok i Vesteuropa, og dermed isolerer sig fra både det nordiske (stadig med finnerne som undtagelse) og det vesteuropæiske venstrefløjssamarbejde, der vil et opgør med nyliberale direktiver og våbensmediernes indskrivning i en EU-grundlov. En trist udvikling.
Vil Holger K. bryde med den vesteuropæiske venstrefløj?