Hvorfor slås vi mennesker altid, enten i religionens, frihedens, ærens eller magtens navn?

af Carsten Rutting Schweitz
Igennem tiderne har en 'Peter den store', 'Napoleon', 'Carl den tolvte', 'Mussolini', 'Hitler', 'Franco', 'Kromanin', 'Pinochet', 'Hussein', 'Bush', 'Blair', 'Fogh' og mange flere, udstyret os med prangende uniformer, og fået os til blindt at adlyde ordre og marchere mod en fiktiv fjende, en fjende der dagen før fremstod som din bror, men nu skal hades og myrdes, hvis ikke myrder han dig.
Ind imellem må man spørge sig selv, om det er disse enkeltpersoner der helt for egen regning starter en krig, og sætter hele verden i brand? Eller står der andre bag dem parat med penge og anden støtte, som på den måde får deres egen magt- og pengebegær tilfredsstillet, og derfor fremelsker disse sygelige personager?
Eller har vi mennesker en brist der gør, at så snart vi klædes i uniform, samles i flok og loves hæder, forandrer vi personlighed?
Er dette tilfældet højner det kun dyrenes intelligens.
Hvordan kan vi glemme fra dag til dag?
I går lå verden i ruiner, i morgen slås vi igen.