I pressen skrives, at Venstre, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti vil styrke den erhvervsfaglige uddannelse ved at skære ned i skolepraktikken
af Kai Dalsgaard, Odder
Ydelser til unge her skal sættes ned for at motivere dem til praktikpladser i erhvervssektoren.
Tror de nævnte politikere virkelig, at erhvervene af sig selv vil tilbyde pladser til alle de motiverede unge? Problemet ligger i erhvervsområdet og ikke hos eleverne. Man tror åbenbart at man afskaffer arbejdsløsheden ved at skære i dagpengene, skolepraktikken ved at skære i ydelserne og begrænse tilgangen fra 5000 til 1200. Som om eleverne var problemet.
Fogh-regeringen vil også aktivt hjælpe de store virksomheder med at få billige underleverandører fra andre lande, fremfor at uddanne flere unge til de mange undervirksomheder der hidtil har været Danmarks særpræg.
Konkurrenceløb er hovedmålet, ikke den ekstra opdragelse der kan ligge i at udføre et stykke arbejde samvittighedsfuldt og ordentlig uanset anvendelsen. Det var i høj grad skolepraktikkens opgave, selv om den enkelte kunne blive nummer to i konkurrencen.
Kai Dalsgaard er medlem af Grønne Demokrater.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278