Der skal ikke være noget tvivl om, at tilsløring af kvinder hænger sammen med det syn, som islam har på kvinder

af Nahid Riazi, koordinator for kvindeorganisaitonen IKIR
Tørklæde og slør er ikke en slags påklædning som alle andre. Den har en betydning for kvindens tilstand og hendes placering i samfundet og familien.
Muslimske kvinder skal dække deres krop, deres skønhed og femininitet under slør og tøj, der dækker dem fra top til tå. De skal så vidt som muligt være isoleret fra det modsatte køn og undgå at omgås dem. På de steder hvor mænd og kvinder nødvendigvis må mødes, er sløret et redskab for denne isolation. Bag sløret kan kvinden gemmes og hun skal som kvinde usynliggøres for overhovedet at kunne vise sig offentligt.
Tilsløring med tvang eller efter 'eget valg' gør ikke den store forskel, hvad angår tilsløringens virkelige rolle, betydning og indhold.
Men når man taler om at udelukke tilslørede kvinder fra nogen job på grund af deres påklædning, er der tale om diskrimination og ikke frigørelse af kvinder for det undertrykkende symbol, nemlig slør. Ethvert voksen menneske skal have lov til at bestemme over sin påklædning, uanset om det er undertrykkende eller ej. Med mindre der er tale om de ekstremme islamiske tildækningsformer som for eksempel burka (hvor man tildækker ansigtet). Når man ikke må møde op på arbejde helt nøgen må man heller ikke møde op med burka.
Men det skal ikke være tilladt at man bære religiøse symboler, der hvor man har ansvaret for opdragelse og undervisning af børn. Undervisnig skal være fuldstændig sekulær og ingen, hverken børn eller voksne, må bære de religiøse symboler. Her er der ikke bare tale om en arbejdsplads. Det gælder også et medie som tv, hvor man henvender sig til alle mennesker, uanset deres religiøse tilhørsforhold. Dette sted skal også være et sekulært sted og fri for religiøse symboler.
For at befri de kvinder, som har 'accepteret' at gå med slør eller de kvinder, som på den ene eller anden måde er blevet tvunget til at tage slør på, skal der gøres en indsats gennem debat, diskussioner og kampagner. En indsats, som kan få dem til at selv smide dette symbol væk. Indtil da skal kvinder med tørklæde ikke diskrimineres på nogen som helst måde.
Men tilsløring af børn skal forbydes.
Frivillig hijab (slør) findes ikke. Selv når voksne mennesker 'vælger' slør som deres påklædning må man diskutere, hvor meget det i virkeligheden handler om deres eget valg. Hvis det ikke var på grund af en livslang tvang, trussel, pres, krænkelse og kontrol, så var der ikke ret mange kvinder, der ville 'vælge' slør!
Om børn er der overhovedet ikke en gang tale om et tilsyneladende 'valg'.
Børn bliver, alt efter hvad forældrenes tro og traditioner siger, sat i en situation, hvor de bliver tvunget til at gøre noget, som de aldrig har haft mulighed at bestemme over.

Børn har generelt lyst og tendens til at ligne deres jævnaldrende. De vil lige som mange andre være flotte og se seje ud. På den måde føler de sig som en del af gruppen og det store samfund, som de lever i.
Pigebarnet i en troende muslimsk familie får besked på at bære slør og gå i lange kjoler og bukser. Når et pigebarn skal gå med tørklæde, betyder det også at hun skal opføre sig på en bestemt måde, en måde, som først og fremmest er til gavn for religionen, og en opførsel, som hun aldrig har haft mulighed for at sætte spørgsmål tegn ved eller forstå, før det bliver til en 'naturlig' del af hende og hendes identitet.
Bag slør er der også en masse andre forbud; forbud mod svømning, kontakt med drengene, deltagelse i fælles aktiviteter, deltagelse i koloniophold med videre.
Når et pigebarn skal gå med tørklæde og dække sig selv, påvirker det først og fremmest hendes opfattelse og forståelse af sig selv som pige. Hun kan se og føle, at hun ikke er lige som sine brødre og fædre. De må gå frit rundt og opleve livet udenfor hjemmets vægge, og er under mindre kontrol. De har ikke det samme ansvar som pigerne derhjemme, og deres frihed bliver større og større jo ældre de bliver, hvorimod pigernes frihed bliver snævrere og snævrere.
Det, at pigen efter mange års påvirkning bliver nødt til at acceptere dette, og at det lidt efter lidt bliver en del af pigens identitet og en naturlig del af tilværelsen, retfærdiggør ikke det psykiske pres og de skader, som disse piger som børn har været udsat for og skulle acceptere.
For at beskytte børnenes ret til udfoldelse er det nødvendigt at beskytte deres ret til en friere og ikke religiøs påklædning. En påklædning, som ikke symboliserer nogen religion eller ideologi, men giver barnet mulighed for at være barn, og ikke en bestemt religion/ideologis 'reklame-fidus'. En påklædning som hverken begrænser barnet eller er med til at skabe en falsk identitet for det.
Barnet skal have lov til at vælge sin tro i en voksen alder. Derfor skal tilsløring af børn være forbudt på alle institutioner og skoler. Det skal det for børnenes skyld og netop for at give dem ret til og mulighed for at kunne vælge deres påklædning i en voksen alder.