Et debatindlæg i vores lokale ugeavis om konkurrencens ødelæggende virkning på de mindre håndværksmestre bevirkede, at jeg er blevet spurgt om, hvordan konkurrencen (alles krig mod alle) kan afløses af broderligheden som politisk rettesnor:

af Lars Mikkelsen, Skævinge
I teorien ikke helt let, da det kræver en anden tænkemåde. Og i praksis endnu sværere. Men lad mig forsøge at skitsere, og i praksis er det nødvendigt. Jeg vil illustrere det med gulerødder.
I et broderligt samfund skal vi alle være her. Have rimelige vilkår trods vidt forskellige begavelser, både for de hurtige og for de tumpede. Gulerodsmarkedet? Der er tre parter, producenterne, distributørerne og forbrugerne. Ideelt skal alle behandles pænt.
Bonden skal have en pris, der gør, at han lever et hæderligt liv og kan dyrke planterne på en måde, der giver kvalitet. Menneskene i handelsledene behandles tilsvarende og kvaliteten af varerne skal bevares. Forbrugerne skal have råd til at købe gulerødder af en god kvalitet.
Lige nu er der krig. Mindretallet, bønderne, presses til det yderste. Prisen for selv biodynamiske gulerødder har været nede på en krone per kilo til avleren. Landmænd, der vil overleve dette, må bruge de skrappeste midler. Arbejdet minimaliseres med sprøjtegifte. Mængden øges med oppumpningsmidler, så som død kemisk kvælstofgødning. Kvaliteten er elendig. Bonden er stadig fattig og får en ringe løn i forhold til andre grupper.
I handelsledet kan prisen stige til 10-15 kroner. Tilsyneladende må de tjene godt. Selve bilkørslen siges at koste i størrelsesordenen en krone. Butikkernes krav er enorme. Bonden skal levere helt renvaskede rødder. Derved skades gulerøddernes 'hud', og de får ret hurtigt mørke pletter. Dette modvirkes ved at bade gulerødderne i bade med kemiske stoffer. Og ved at pakke dem i plastposer. Når de hurtigt alligevel får pletter, så destrueres varerne. Op til 40 procent af grøntsager i butikker smides væk.
Forbrugerne synes at stille ubønhørlige krav. Absolut rene og pletfrie varer. Ingen egen arbejdsindsats. En ideel facon, ingen store og skæve gulerødder. Bonden må smide enorme mængder af rødder væk. Modningsbegrebet tænker ingen på.
En moden gulerod indeholder mange flere aromastoffer, vitaminer med mere - en langt bedre kvalitet for sundheden. De fleste gulerødder tages op, inden de er store og modne. Om foråret dyrkes store mængder under afdækninger, der giver skyggeagtige planter med ringe modenhed.
Et ideelt forløb kunne være: Avleren sælger gulerødderne fuldt intakte, inklusiv en anelse af beskyttende jord. 'Sjove' gulerødder (lidt skæve, dobbeltrødder) sælges med. Småskrammer er acceptable. Derved kan bonden sælge næsten 100 procent af det dyrkede.
Under transporten og i butikkerne må gulerødderne ikke tørre ud. Måske opbevares i store kasser i bilerne og i mindre kasser i butikkerne. Herfra kan de i løssalg eventuelt sælges i to katagorier, nemlig de 'sjove' gulerødder og de 'pæne' og til hver sin pris. Vil forbrugeren ikke selv rengøre rødderne derhjemme, så kan butikken have en rengøringsmaskine, som køberen mod en merpris må bruge - hvis personalet skal hjælpe, så en ekstra merpris.
En salgspris på måske tre til fire kroner til avleren og måske en købspris på under ti kroner til forbrugeren kunne blive et resultat. Alle ville tjene på det, og endnu vigtigere: Kvaliteten vil blive meget bedre.
Hvordan praktiseres det? Gennem broderlighed, ved samarbejde. Alle parter sætter sig om et bord og taler sig til betingelser, mængder og priser i alle led. Det kræver en vis åbenhed og indsigt. Avleren kan med sit regnskab og budget vise, hvad han må have i pris for bestemte mængder, for at han kan dyrke gode varer.
Vejret kan ingen forudsige, så der bør budgetteres forsigtigt. Viser der sig senere et overskud udover det aftalte, afleveres det (eventuelt delvist) til samfundet, for eksempel til kulturlivet. Tilsvarende aftaler med de andre parter - en broderlighed til andre i samfundet.
Men dette er altså fuldstændig forbudt i vores nuværende konkurrence-samfund, vil nogen indvende. Ja, umiddelbart er det rigtigt. Men nu ikke helt. For at afbøde de værste skader ved den frie konkurrence, så har EU jo netop indført visse kvoteordninger og minimumspriser. Så princippet er der. Men det skal udbygges, og alle vil få fordel af det.

Torsdag den 27. november bliver der et åbent møde om emnet på Byskolen i Hillerød klokken 19, arrangeret af VisionsPartiet