De politiske kræfter , som mener at vide, at EU kan blive en fredelig og human modmagt til USA, skylder os en forklaring

af Karen Sunds.
EU får ret til at blande sig overalt på kloden, hvis Unionens interesser eller værdier er truet.
Det bliver den vidtgående konsekvens af EU's forfatning, hvis den vedtages i 2004. For første gang tildeler Unionen sig selv en erklæret imperialistisk målsætning.
Socialdemokratiets Jeppe Kofod finder udviklingen positiv. Han kalder det 'værdi-imperialisme'. Ifølge Socialdemokratiet og SF kan denne åbenlyse imperialistiske målsætning retfærdiggøres, fordi EU vil håndhæve mere humane, fredelige og demokratiske værdier end USA.
Man må spørge sig selv: hvilke kendsgerninger kan en sådan opfattelse bygge på? Har EU en mindre imperialistisk fortid end USA?
Bestemt ikke. Tværtimod. En hel stribe af EU-landene er gamle kolonilande, der i gennem århundreder har udviklet traditioner for at underlægge sig og udbytte andre nationer. Og, som det er beskrevet andetsteds, forstår de europæiske monopoler at udnytte den viden, til deres søgen efter profit i dag.
Har EU da mindre betydelige imperialistiske interesser end USA i dag?
Her er det nødvendigt at stoppe op og definere: Hvad forstår vi ved 'imperialistiske interesser'? På jævnt dansk forstår vi, at EU's politik er bestemt af de europæiske monopolers økonomiske interesser, deres søgen efter nye markeder og nye mål for investeringer og kapitaleksport.
Og som det ses af tabellen (her på siden) så er EU's direkte kapitalinteresser rundt om i verden bestemt ikke mindre end USA's. Faktisk har EU for længst overhalet USA som kapitaleksportør.

Europæiske monopoler
Når EU-forfatningen åbner for EU's formelle adgang til at optræde imperialistisk i verden netop nu, hænger det nøje sammen med, at EU-monopolerne er nået til et bestemt punkt i deres udvikling:
De store monopoler i Europa, som tidligere var tyske, franske eller hollandske, bliver i stadig højere grad europæiske.
Selvfølgelig har de stadigvæk et oprindelsesland. Men deres produktionssteder og markeder er spredt ud over hele EU-området, som et resultat af den stærke koncentration af kapitalen.
Når disse monopolers interesser skal forsvares ude i verden, ønsker de at blive repræsenteret i stærkest mulig opstilling. Og i dag er EU simpelthen et stærkere politisk instrument for kapitalen end for eksempel den franske stat. Derfor vokser presset for en EU-statsdannelse, der mere markant kan varetage disse monopolers interesser, både i verdenshandelsorganisationen WTO og overfor USA og alle andre lande i verden.
EU er et imperialistisk center, som endnu mangler de afgørende elementer i den politiske og ikke mindst i den militære struktur. Det er selvfølgelig mangler, som ikke fjernes over en nat. Men med den nye EU-forfatning sikres det afgørende gennembrud for denne udvikling.
Det er meget farligt at se væk fra denne realitet, hvis man bekymrer sig om at udvikle verden i en mere fredelig og anti-imperialistisk retning.

Ret til at handle militært
Sidste spørgsmål: er der nogen tendenser i EU's aktuelle politik, der peger på, at EU skulle anlægge en mindre imperialistisk optræden end USA?
Nej, heller ikke her er der desværre noget positivt at melde. Tænk blot på verdensmødet i WTO i Cancun: Her stod EU last og brast med USA imod verdens udviklingslande.
Vi kunne også nævne EU's sikkerhedsstrategi, der skal vedtages endeligt på topmødet i Bruxelles om fire uger. Denne sikkerhedsstrategi retter pistolmundingen mod de såkaldte slyngelstater, for eksempel Iran og Nordkorea, der ifølge USA og EU skulle have masseødelæggelsesvåben.
Og hvad der er endnu mere markant: EU-lederne udelukker ikke, at der kan anvendes militær magt mod de lande, der har masseødelæggelsesvåben. Ligeledes udelukker EU ikke, at der kan handles militært, selvom der ikke foreligger et FN-mandat. Det er det reelle indhold i beslutningerne på EU-topmødet i Thessaloniki i juni i år.
De politiske kræfter , som mener at vide, at EU kan blive en fredelig og human modmagt til USA, skylder os at forklare, hvordan dette konkret skulle kunne lade sig gøre.