Dansk Folkeparti har for alvor været ude med riven og tættekammen. Når der skal skaffes penge til betjente og fængselstremmer, er partiet ligeglad med ofrene for forbrydelser. For at samle sølle ni millioner kroner sammen har de fået regeringen med på at aflive et af de mest positive tiltag inden for kriminalpolitikken de sidste par år, konfliktrådene

af Line Barfod, MF, Enhedslisten
I konfliktråd mødes offer og gerningsmand sammen med en uddannet mægler i alle mulige former for sager: Fra tyveri til voldsager. Det er frivilligt for begge parter, og erstatter ikke selve retssagen.
Formålet er at hjælpe ofrene med at bearbejde deres oplevelser, og at gerningsmanden kan opdage, hvilke konsekvenser hans handlinger har haft.
Hidtil har konfliktråd kun været gennemført på forsøgsbasis i tre politikredse. Men successen har været næsten total. Otte ud af ti deltagere - både gerningsmænd og ofre - har været tilfredse med forløbet. Især for voldsofrene har konfliktrådet haft en positiv betydning. De lægger vægt på, at de har fået mulighed for at udtrykke deres egen oplevelse af det, der er sket, bearbejdet angst og vrede, samt opnået større tryghed i hverdagen. Dertil kommer oplevelsen af, at gerningsmanden viser forståelse, og at voldsofferet får en undskyldning.
På baggrund af forsøget var regeringen da også indstillet på at gøre konfliktråd landsdækkende - indtil Dansk Folkeparti kom ind i billedet. Det parti er så gennemsyret af gammeltestamentelig hævnermentalitet, at hensynet til ofrene må vige for mere politi, flere fanger og længere straffe.
Med beslutningen om ikke at gøre konfliktrådene landsdækkende risikerer regeringen og Dansk Folkeparti også at slagte forsøgene. Her er en sag, hvor det vil være oplagt, at de nuværende oppositionspartier giver hinanden og vælgerne et løfte: Så snart et nyt folketing er valgt, vil de indføre konfliktråd på landsplan.