Ifølge en tv-udsendelse har robotter i de sidste par år i vareproducerende erhverv udgjort en øget andel på 25 procent. Mere i andre europæiske lande og særligt i Japan.

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Alle i beskæftigelse med at sikre os fødevarer, boliger og i industrielt erhverv udgjorde i 1970 af alle i beskæftigelse 61 procent, men i 2002 kun 30 procent. Vi har aldrig haft større vareproduktion, og automatiseringen heri har formindsket behovet for menneskelig arbejdskraft. Al bekymring for mangel på arbejdskraft i fremtiden er totalt ubegrundet.
Men hvorfra skattebetaling i fremtiden? Automatiserede robotter betaler ingen skat. Aktieudbytter beskattes kun lidt i forhold til arbejdsindkomst.
Burde offentlige udgifter ikke betales med en direkte produktionsskat? Det er vel også tilfældet i dag, men jeg efterlyser en mere social retfærdig måde.
Vi har meget store skatter, men har problemer med at finansiere et ordentligt velfærdssamfund. Det er dog tåbeligt med store erhvervstilskud. Private erhverv - hvis man ønsker liberal markedsøkonomi - må lære at klare sig selv. Men ligegyldigt, hvor mange penge vi har, og hvor mange skattekroner der udskrives, har penge i virkeligheden ingen værdi uden varer i samfundet. Penge bør kun sikre, at alle vareprodukter kan fås i små enheder, så alle her og nu kan få behov og ønsker dækket.
Desværre er penge blevet den største handelsvare (burde kun være et praktisk byttemiddel), skønt den hverken produceres eller transporteres, men i den elektroniske tidsalder kun handles med ved tryk på tasterne på computeren. Ifølge internationale økonomer har sikkert under fem procent af valutaen, der flyttes over landegrænserne relation til handel med varer og tjenester mellem landene, men er kun ren spekulation.
Var jorden samfundsejet (med fuld brugsret) med en lejeafgift for udnyttelse, ville vi undgå den private låntagning af disse samfundsskabte værdier og kunne undgå jordspekulation på andres bekostning.
Var nationalbanken en samfundsejet bank, der styrede pengeudstedelse og rentefrie lån, ville vi kunne undgå økonomisk spekulation i værdistigninger ligeså på andres bekostning. Pengespekulation ville være en umulighed.
Penge til forbrug (købekraft) bør kun ske ved arbejdsindsats samt bevilgede pensioner/sociale ydelser. Og en samfundsbank kan udstede de fornødne penge til de offentlige opgaver. Det resterende forbrug af værdien af produktionen kan tilgå befolkningen. For at have balance i samfundsøkonomien kræves kun, at vi producerer de varer, vi forbruger og dem til eksport til betaling af import.

Jens Chr. Stausholm Christensen er medlem af Grønne Demokrater.