16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Farlig situation

Farlig situation

Tirsdag, 02. december, 2003, 00:00:00

På trods af en relativ positiv udvikling i samarbejdet og dialogen mellem Nord- og Sydkorea er situationen på den koreanske halvø alligevel særdeles anspændt og farlig. Det skyldes USA´s Bushregerings konfrontationspolitik overfor Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DDF Korea)

fra Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Bushadministrationen har nu længe kaldt DDF Korea for et 'ondskabsakseland' og truet med 'forebyggende' angreb på landet med 'små' a-våben. Det sker som led i USA's selvbestaltede 'forsvar mod terror'. Under den paraply kan USA åbenbart true alt og alle, der ikke danser efter Bushs pibe.
Aktuelt er forholdet mellem DDF Korea og USA på konfrontationskurs på grund af USA's krav om ensidig nordkoreansk nedrustning. Dte er meget bekymrende og til stor fare for freden i Korea og i sidste ende meget store dele af verden.
Vi kræver derfor på samme måde som alle koreanere, at den aktuelle atomstrid mellem DDF Korea og USA bilægges snarest muligt og fredeligt. En bilæggelse af striden kan umuligt ske ved at den ene part - USA - stiller ensidige krav til den anden - DDF Korea. Den eneste fredelige vej ud af den aktuelle strid er, at USA imødekommer DDF KOreas forslag om indgåelse af en skriftlig ikke-angrebstraktat mellem de to parter. En traktat der anerkender DDF Koreas suverænitet og ret til at eksistere i fred og sikkerhed, samt gerne indeholder aftale om en normalisering af forholdet mellem DDF Korea og USA.
På linje med det koreanske folk finder vi, at en sådan løsning vil være den eneste relevante under de forestående seks-partsforhandlinger i Beijing i næste måned.
En sådan ikke-angrebspagt ville samtidig være en enorm lettelse for nord-syd forsoningen og samarbejdet, der i dag foregår under mørke skyer og i en atmosfære af krigsfare.
Vi kræver samtidig, at USA går videre ad vejen mod fred i Korea. Det kan kun ske ved at USA trækker alle sine tropper og atomvåben væk fra Sydkorea, ophører med indblanding i Koreas interne anliggender og snarest indleder forhandlinger om en fredsafslutning i Korea.
Ingen tvivl skal herske om, at vi også kræver at alle atomvåben i Korea - ligegyldigt om de findes i nord eller syd - snarest muligt skal fjernes og destrueres, og at Korea skal omdannes til en parmanent atomvåbenfri fredszone.
Det er forudsætningen for, at det koreanske folk selv og ved fredelige midler kan bestemme deres fremtid og i sidste ende opnå en national genforening.

Vedtaget på generalforsamling den 26. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp