Kuppet mod Eduard Sjevardnadse i Georgien var ingen revolution, for det havde inden ledelse udgået af folket og ingen dagsorden dikteret af folkets behov. Det blev anført af skruppelløse højrepolitikere, der udnyttede en folkelig utilfredshed, som de heller ikke selv har noget svar på
fra Henrik Stamer Hedin, talsmand for DKP
Disse politikere erklærer deres kærlighed til Vesten, afvekslende til USA og til EU, og de ønsker ikke at gøre op med den 'reform'-kurs, som har bragt Georgien ud i økonomisk, socialt og politisk uføre. Tværtimod: De vil føre landet videre ad den katastrofekurs, som den gamle renegat Sjevardnadse slog ind på.
Hvilket potentiale der ligger i den folkelige vrede, som denne kurs har vakt, får vi åbenbart ikke at se i denne omgang; dertil er der tilsyneladende stadig for mange, som tror på de løgne og blålys, hvormed 'reform'-politikere i andre lande allerede har lagt det halve Europa i ruiner. Men ingen kan spise sig mæt i løgne, og vreden vil fødes igen og igen, indtil nogen kommer med et svar.
Det svar er ligetil: Genopbygning af socialismen - genoprettelse af sovjetmagten.
Det er det svar, hele Europa venter på.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278