I planetens elvte time er et massemedie omsider gået i clinch med jordklodens grundlæggende problem og roden til hele miseren: børnemishandlingen.

af Ole Larsen, Malaga Spanien
Al ondskab på jorden stammer fra de forældre og andre som ikke giver deres børn ubegrænset og ubetinget kærlighed, respekt, tryghed og frihed til naturlig udfoldelse.
I en rystende udsendelse viste DR ondskabens hæslige ansigter på dem der selv er blevet mishandlede som små og derfor ikke kan få nok af at hævne deres ødelagte onde barndom på andre forsvarsløse små, så den onde cirkel kan fortsætte i den sadistiske hvide kristelige kultur fra den ene generation til den næste.
Og tro ikke at de viste sadister er blevet børnepassere ved en tilfældighed. Pengene spiller en langt mindre rolle end trangen til og glæden ved at mentalskade så mange små som muligt.
Og tro ikke at Østergaard blev udvalgsformand ved en tilfældighed og ikke ved hvad der foregår. Hans 150 procent tillid og støtte til sine ligesindede børnemishandlere beror netop på hans omhyggelige godkendelse af dem som udøvere af eksekutionerne.

Og tro ikke at børnemishandlingen kun finder sted i disse discount-børnehaver. Kun et mindretal af de uddannede pædagoger elsker børn som sådanne og er dermed egnede til at have med børn at gøre. Der foretages ingen psykologisk optagelsesprøve til vurdering af graden af mishandling de selv har været udsatte for.
Pædagogerne er bare et gennemsnit af befolkningen, hvoraf flertallet ligesom på Mors er uegnede til at have med børn at gøre.
De ondeste af pædagogerne opstiller tilmed såkaldte teorier om at 'sætte grænser' til modvirkning af de herskende børnevenlige teorier.
Som følge heraf kunne de to børnehadere der mishandler børnene i Bøndergårds-børnehaven i Roskilde med stor stolthed opregne alle de ting de ikke ville finde sig i fra børnenes side. Det var deres eksklusive bidrag til pædagogikken.

Og tro ikke det er nogen tilfældighed, at det er højrekræfterne, der altid fanatisk har strittet imod enhver nedjustering af børnemishandlingen.
Højrepartierne og deres vælgere er identiske med ofrene for og udøverne af børnemishandlingen. Højrepartierne lever af børnemishandlingen og vil forsvinde med den.
67 procent af Fremskridtspartiet og højrepartiet Venstres vælgere kan ikke se der er noget galt i at slå på børn, mens 'kun' 23 procent af SF's vælgere vedkender sig deres uhyggelige lig i skabet.
Og disse 23 procent er naturligvis dem der hele tiden søger at trække partiet til højre. Nogle af sådanne onde elementer bryder til sidst ud og bekender åbent kulør, jævnfør for eksempel Karen Jespersen.

Så der er altså gode og onde i alle partier. Og den politiske situation er derfor mere præcist defineret som forholdet mellem det samlede antal gode og det samlede antal onde på tværs af partierne, end mellem venstre- og højrepartierne.
Så vi skulle snarere tale om god og ond end venstre og højre.
Og tro ikke på dem der siger at alle problemer er løst når det onde kapitalistiske udbyttersystem er afskaffet. Kilden til dets udøvelse, børnemishandlingen, må også tørres ud. Børnemishandling/kapitalistisk udbytning er et høne/æg forhold.
Berygtede psykopater til illustration af den heromhandlede 500 år gamle kristeligt/hvide koloniale verdenssituation er Hitler og Bush, som begge dagligt blev fysisk mishandlede i deres kærlighedsløse barndomme.