I standardorienteringen om Niels Juel-monumentets fredning angives som det som begrundelse, at ´monumentet over søhelten på sit ståsted i Holmens Kanal har de kvaliteter, der kan begrunde en fredning´. Det kan højst kaldes en noget svævende retfærdiggørelse.

af Tom Elkær-Hansen, København
Det, der har været udslaggivende og fået Kulturarvsstyrelsen til at skifte mening, er, skriver Styrelsen selv, at det under høringen blandt andet er kommet frem, 'at monumentet specifikt er tegnet til nøjagtig dette sted' - men det er ikke rigtigt.
Kulturarvsstyrelsen er hoppet på en limpind: Det er udførligt dokumenteret - også over for Styrelsen - at værkets skaber Th. Stein overhovedet ikke kunne og heller ikke havde nogen grund til at forme sin figur specielt til Holmens Kanal.
I øvrigt er 'dette sted', hvor monumentet angiveligt ikke kan tåle at blive flyttet fra, der slet ikke mere, idet kun en enkelt bygning fra dengang står tilbage. Der er derfor ingen grund til at stavnsbinde søhelten til stedet.
Det anføres også, at Københavns Kommunes ønske om at flytte den 122 år gamle statue er begrundet i en større trafikomlægning omkring Holmens Kanal. Det er kun anledningen.
Den egentlige baggrund er, at monumentet hverken historisk eller symbolsk hører hjemme i Holmens Kanal, der tilmed modarbejder værkets hensigt, mens værket selv får det pågældende byrum til at falde fra hinanden, æstetisk såvel som funktionelt, hvilket er let at kontrollere - ved selvsyn.
'Afgørelsen kan ankes til kulturministeren', og det må vi så håbe, at den bliver, for ministeren er erklæret tilhænger af, at befolkningens mening høres - og befolkningen har dømt: I en løbende undersøgelse (Niels Juel-debatten): 'Hvad mener du? Skal Niels Juel-statuen flyttes?', svarer over fire femtedele af deltagerne således: 'Ja'!
Afgørelsen må også omgøres, fordi den sår berettiget tvivl om hele fredningsinstitutionens berettigelse og/eller forvaltning. Eksempelvis er hverken grundlovens giver, Fr. VII., til hest på Slotspladsen foran Christiansborg eller Absalon, byens grundlægger, ligeledes til hest på vej mod Slotsholmen, det næs, hvor han byggede sin borg, fredede. Derfor må der kræves en betydeligt stærkere begrundelse end omtalte limpind, der slet og ret er, hvad en eller anden ukendt 'man' havde 'tænkt sig' i 1877, hvilket Kulturarvsstyrelsen af uransagelige grunde har ladet sig besnære af.