Egentlig er det fyringssæson. De rapporterer om økonomisk opsving ude i den store verden, men vi mærker det ikke. Arbejdsløsheden i Danmark stiger, og prognosen siger, den vil blive ved med det. Måske er det bare vores statsminister, der er en klovn, for det er han

af Kjeld Stenum
Men måske er der heller ikke helt så meget opsving, som de siger. Vi har i hvert fald ikke for meget at se til. Så sent som ugen før vi afsluttede fjernvarmeentreprisen, vidste vi ikke, om vi var købt eller solgt ugen efter.
Men mester holder den gående med småopgaver indenfor reparation, renovering og vedligeholdelse. Mange af tingene er ikke så nemme at forstå. Der kommer af en eller anden grund en del ikke helt forståelige opgaver ind her op til årsskiftet.
Ikke at vi brokker os. Altså, hvis nogen spørger os, så får vi kun vigtige og betydningsfulde opgaver. Og mange af dem er særdeles vanskelige at udføre. Somme tider er de så vanskelige, at det mest vanskelige er at forklare mester, hvor vanskelige de er.
En af disse vanskelige betydningsfulde opgaver foregik ude ved lufthavnen. Lige udenfor hegnet var et par dæksler ned til nogle store tanke med et eller andet olieprodukt, vi var ikke helt klar over, om det var fyringsolie eller dieselolie.
Hullerne ned til tanken fra dækslerne skulle støbes til. Vi var lidt uforstående overfor opgaven, for når hullerne var støbt til, kunne man jo ikke komme ned i tanken. Men vi spurgte ikke om noget. Vi er vant til så meget, og hvem spørger, hvis alternativet er, at der ikke er mere at lave? Så hvad kom det os ved, bare hyren var der?
På et tidspunkt før vi var kommet derud, fik vi en forklaring om, at de ville have hullerne støbt til, fordi nogen havde fundet en fidus med at stikke et sugerør ned i tanken om natten og stjæle olie.
Det syntes vi virkelig ikke forklarede særlig meget. Dels lød det meget mærkeligt, at nogen i det hele taget kunne komme afsted med at stjæle olie så tæt på det hegn. Vi havde fra andre af vores mange meget vigtige opgaver derude erfaret, at man ikke kunne så meget som gå hen og pisse op ad det hegn, uden at lufthavnsvagterne kom susende med blink og det hele for at kontrollere, om vi var i gang med noget terrorvirksomhed.
Dels så syntes vi ikke, det forklarede så meget af det mærkelige i opgaven. Var hullet under dækslerne støbt til, så kunne de folk, for hvis skyld dækslerne var lavet, jo heller ikke bruge dem.
Men som sagt, hvad kom det os ved? En tåget våd dag sidst i november trillede vi derud i firmabilen efter omhyggeligt at have forklaret mester, hvorfor det var så svært, at det ville vare mindst hele dagen. Det var nu ikke helt løgn.
Hele dagen regnede vi måske ikke med at bruge på det, men det syntes vi ikke ragede mester så meget. Og en god del tid ville det vare. Skal jeg kort forklare problemet, så var der jo olie i tankene. Så vi kunne ikke komme ned og fastgøre vores forskalling nedefra eller sætte noget under på den. Og beton er et tungt materiale.
Den betonmængde, der skulle i hvert hul, svarede mindst til vægten af en voksen mand. Så meget tryk kom der altså på forskallingen, så der skulle en del til at holde det. Ja, bare det at få forskallingen anbragt oppefra var en vanskelig opgave.
Normalt holder man i den slags situationer forskallingen med et par spyd oppefra, men det var helt umuligt her, for sådan et spyd skal jo fjernes igen, og så falder sommerfuglen ned i tanken. Og vi måtte ikke tabe noget ned i tanken, selv forskallingen skulle blive hængende til evig tid.
Vi havde en ide om en konstruktion med noget bindetråd op i jernarmeringen og nogle strimler vandfast krydsfiner, hevet på plads med den her tråd. Det gik også meget godt, men det var skrøbeligt. Ingen af os turde hoppe ned og danse på pladerne bagefter.
Så blandede vi nogle kemikalier i den beton, som vi hældte ned i bunden, så den brændte af i løbet af nul komma fem. Dernæst kunne den bære betonen ovenover. Det var ganske godt regnet ud, syntes vi selv, men til formiddagspausen kunne vi se, at vi var nødt til at slække betragteligt på tempoet, ellers ville vi kunne køre hjem klokken ti.
Og det går altså ikke. Man må godt lave numre, hvis det ikke bliver opdaget. Men man må ikke være for grov. For bliver et meget groft nummer opdaget, så strammer firmaet gevaldigt op, og så går det jo også ud over andre end en selv.
Da vi var omtrent færdige, kom en af vagterne ud og ville vide, hvad det var for noget terrorisme, vi var i gang med. Vi viste ham det. Han spurgte, om vi var komplet sindssyge. Det mente vi ikke, vi var, for vi fik vores gode hyre ud af at lave det.
Det svar tog han vist for rimelig rationelt. For han lavede det om til, at det var dem inde i lufthavnsledelsen, der var sindssyge. Det kunne vi jo ikke sige noget til. Men vi fortalte ham, at efter hvad vi havde fået at vide, så stjal de olie op af hullerne om natten, og det kunne vi jo ikke forstå, de kunne slippe afsted med, med sådan nogle dygtige vagter til at vogte over området ved hegnet.
De søde ord virkede ikke på ham, han fnøs nærmest. Der var fandeme aldrig blevet stjålet en dråbe op af de huller, sagde han, men nu ville han gå ind og finde ud af, hvad det drejede sig om.
Da vi havde lagt dækslerne på plads over vores færdige arbejde, kom han ud og fortalte, at det var oppe i Høje Gladsaxe, der var blevet stjålet olie op gennem sådan et dæksel. 30.000 liter. Det var der en af de høje herrer, der havde hørt om. Og så havde han fået den ide, at de kunne få brugt lidt penge på sikring af deres dæksler.
Men det var komplet sindssygt, sagde han, for ingen kunne stjæle olie gennem de dæksler uden at blive opdaget af ham eller hans kolleger. Og nu kunne man heller ikke pumpe olie ned gennem dem uden at hakke vores beton op først.
Vi sagde ikke mere. Vi ville ikke hidse ham op igen. Men vi kunne godt se, der var mere intelligente måder at få bevillingerne brugt på. For det var vel det, det handlede om. Var bevillingen ikke brugt, blev den nok mindre i 2004.
Vi kørte. Vi havde mange vigtige opgaver, vi skulle videre til. For eksempel skulle vi lige nu hjem. På vejen hjem tænkte jeg på, hvilken produktiv dag det havde været, og hvad det sagde om samfundet.