Hvis regeringen skeler til USA, vil den se hvad konsekvenserne af strengere straffe er, konstaterer Carsten Korsar
af Carsten Korsar, Risskov
Længere og strengere straffe. Det er regeringens medicin mod moralens og sædernes forfald. At den ikke allerede har virket, skyldes at der har været brugt for lidt indtil nu.
Men rent faktisk har der været et fald i afgjorte straffesager over en ti-årsperiode. Underligt nok har der været et tidsmæssigt sammenfald med nedgangen i arbejdsløsheden. Det er ved at vende nu, og så skal der oprustes. Egentlig en ret forventelig reaktion fra en borgerlig regering, for selvfølgelig er der ikke nogen sammenhæng mellem dårligere sociale kår og højere kriminalitet - i borgerlige hoveder.
For nyligt fik vi at vide, at kriminaliteten i USA også har været for nedadgående i de sidste ti år. Det vil sige omtrent siden Bill Clinton (og Tony Blair i England) iværksatte sin 'tough on crime-politik', som Poul Nyrup Rasmussen så intelligent kopierede. I USA sidder to millioner mennesker bag tremmer; forholdsvist flest farvede.
Det har fået borgerlige politikere til - for det første - at konkludere, at straf hjælper. Dernæst at farvede er mere kriminelle end hvide, og nu skal apartheid antageligt også indføres i dansk straffevæsen - i starten med særlige institutioner for kriminelle unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Ellers giver Bertel Haarders snak om 'den danske stamme' som mere social ingen mening. Vicestatsminister Bendt Bendtsen konkluderede i forbindelse med sønnen Christians fængsling, at man ikke blev et bedre menneske af at sidde i fængsel. Men hans visdom var, at 'så lavede man ingen ulykker!'
I forbindelse med regeringens toårsjubilæum fortalte statsministeren, at regeringens hensigt var at gøre dansk erhvervsliv konkurrencedygtig, så det kunne erobre markedsandele. På dansk betyder det, at lønudgifterne for erhvervslivet skal sænkes. Altså at nogle skal være fattigere. Effektiviseringsgevinsten er ikke tilstrækkelig, og den satses der også på fra dansk erhvervslivs konkurrenter i udlandet, selvfølgelig.
Regeringen ved godt, at det er valgflæsk, slesk tale og fedteri. Og den ved, at ringere kår betyder mere kriminalitet. Derfor må den satse på at skræmme de dårligst stillede i samfundet fra at begå kriminalitet. Men de tiltag, som vi ser nu, vil på ingen måde være tilstrækkelige til at skræmme mennesker, der kun har deres lænker at miste.
I og med Socialdemokraterne i leflen for midtervælgerne hoppede på limpinden, vil den logiske følge være, at straffene forhøjes yderligere, og at vi skal bygge flere fængsler. Driften af disse skal naturligvis udliciteres til private næringsdrivende - endskønt danske erfaringer hermed historisk set har vist ringe værdi.
Den politistyrke, som just har fået et hak opad, vil heller ikke kunne holde de fattige nede. Selvom vi forestiller os, at de private vagtværn ligeledes oprustes, og Hassan fra grønthandlen på hjørnet sætter sin fætter til at vogte sine æbler og porrer, så vil vi være tvunget til at øge politistyrken. Den kommer på en lidet misundelsesværdig opgave, og vil blive forhadt af de nederste. Nøjagtigt som i USA, hvor ansatte i junkfood-industrien spytter i politifolks burgere inden de langes over disken.
Uundgåeligt vil den kriminelle subkultur forhærdes og forrås. Måske kan lavkriminelle bøh-tosser skræmmes, men resten vil blive mere desperate. Udsigten til årelange straffe under stadigt strengere forhold vil fremtvinge stadigt grovere kriminalitet; drab på vidner og gidselstagning er blot noget af den.
Den velbjærgede del af danskerne vil som modtræk forskanse sig i velhaverkvarterer, omgærdet af hegne og mure, bevogtet af endnu flere vagter og konstant overvåget af utallige kameraer døgnet rundt. De vil kun kunne færdes på indkøb i bykernerne ledsaget af bodyguards i døgnets lyse timer.
Måske forekommer dette som et skrækscenarium, udmalet med en livlig fantasi. Men det er virkelighed mange steder i USA. Kun tiden vil vise hvordan udviklingen kommer til at føje sig kolonihavernes Danmark. Regeringen har sat noget i gang, som den ikke kan kontrollere. Kun for at tækkes tryghedshungrende midtervælgere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278