18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny uopdyrket arbejdsformidling

Ny uopdyrket arbejdsformidling

Torsdag, 18. december, 2003, 00:00:00

Det enstrengede arbejdsformidlingssystem er uopdyrket land. Et fælles hus, så de ledige i fremtiden kun skal henvende sig ved én skranke. Én dør og ét system.

af Claus Andersen, underviser i PC-Gruppen i Risskov
Systemet er endnu ikke indført og der er brudt en religionskrig ud mellem arbejdsmarkedets parter og kommunerne: Hvem skal være ansvarlig for det nye system? Skal det være kommunalt forankret eller centralt forankret med 50-60 beskæftigelseshuse, der styres via beskæftigelsesråd, en minister og arbejdsmarkedsstyrelsen?
Forskellige forsøg er allerede sat i gang i blandt andet Greve og Kalundborg. Der er afsat 60 millioner kroner i år, og næste år, til yderligere forsøg i omkring ti kommuner, blandt andet i det nye Job Vest i Århus, der åbner 1. januar.

Det ser dog ikke ud til man får glæde af disse forsøg og udgiften på 60 millioner. Få måneder efter de sidste forsøg er kommet i gang, forventes det, at regeringen vil indføre det enstrengede arbejdsformidlingssystem. Derved får man ikke høstet forsøgserfaringerne og må udelukkende støtte sig til den teoretiske 'religionskrig'. Eller skæve til 'den hollandske model' (Polder-modellen).
Holland har uden succes afprøvet systemet. 'Polder' betyder vist diger eller at inddæmme et område, men i Holland er der ingen landvinding og vandet fosser lige så meget ind, som pengene fosser ud af den danske statskasse. Vi skal vel ikke overtage et system, der ikke har fungeret i praksis? Og tilbage er 'religionskrigen': Er kommunerne de bedste med deres fokus på et begrænset geografisk område, valgperioder og valgtunge emner, som folkeskolen, børnepasning og de ældre? Alle emner, der kan skubbe arbejdsmarkedsindsatsen i baggrunden.
Desuden har det vist sig, at der er stor forskel på den kommunale aktivering imellem kommunerne og vi har i Bodum-sagen set skrækeksempler på lovstridig kommunal aktivering og eksempler på kassetænkning i Hobro og Svendborg.

Men Arbejdsformidlingen (AF) har nu heller ikke været en succes. Langt de fleste arbejdspladser er ikke begejstrede for AF. Mindre end hvert tredje ledige job kommer til AF's kendskab. Sidste år var der i alt 804.000 jobåbninger, hvor arbejdspladser havde brug for arbejdskraft. I 84.000 tilfælde bad arbejdsgiveren direkte AF om at få en ledig, men kun 62.000 fik arbejde den vej.
AF er meget optaget af faglært og ufaglært arbejdskraft og har ingen succes med at få vores ledige akademikere i job eller har kendskab til jobmulighederne i it-sektoren. Så er der krumtappen hos AF, Jobbanken Jobnet. Ifølge en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen har to procent af de tilmeldte fået et jobtilbud og otte procent har fået arbejde ved at søge på Jobnet.
Hvem er nu bedst, eller mindst ringe?
180.600 ledige (oktober 2003), 83.273 på kontanthjælp (juni 2003). Ialt 1.541.578 'helårsmodtagere af indkomsterstattende ydelser', hvoraf folkepensionister udgør 672.510 (kilde: Statistikbanken 2002).
Det uopdyrket land må ikke lægges brak. Lad os bruge forsøgsresultaterne i de 10-12 kommuner til at finde det bedste system til at få de mange ledige i varige, ustøttet job.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. dec. 2003 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp