Venstre mener at eksklusivaftalerne går mod lønmodtagernes rettigheder, men jeg kan personligt afsløre, at eksklusivaftalerne ikke er det eneste sted lønmodtagerens frihed bliver knægtet

af Niels H. Jespersen, København På flere arbejdspladser er det ligefrem et krav, at man for eksempel skal gå med hjelm, gå med sikkerhedssko, bruge specifikt udstyr, og endda gå i arbejdstøj og T-shirt med telefonnummer og firmaets farver!
Alt dette kræver mester under henvisning til, at man altid er fri til at tage arbejde et andet sted, men at vi altså gør tingene sådan her, på vores arbejdsplads - og at det hele skam er til forhandling når der skal aftales overenskomst...
Det er jo lidt morsomt, at vi i Danmark har en kæmpe sektor, der i modsætning til næsten alle andre lande ikke er offentligt reguleret - og at det faktisk har vist sig, at dette private frivillige aftalesystem, fungerer langt bedre end det statsligt dirigerede system man kender fra andre lande.

Så I har alle gættet rigtigt - vi snakker om arbejdsmarkedet, om den såkaldt private aftalemodel vi har i Danmark. Et system der sikrer langt færre strejker og uoverensstemmelser end i andre lande, og dermed også højere produktion til fordel for både mester og svend.
Men for at gøre ironien komplet, så har vi faktisk et såkaldt liberalt parti - finansieret af liberale foretagener som staten, industrien og endeligt de største planøkonomiske foreninger af alle - landbrugets organisationer. Der gør alt hvad der står i deres magt, for at få staten til at gribe ind i de private frivillige aftaler, der hersker imellem arbejdsmarkedets helt igennem lovlige organisationer.

Nuvel kunne man så tænke - det er jo en ærlig sag at have en politik, der er i modstrid med de idealer man hævder at stå for. Men så må den vel også gælde for alle?
Men nej, her bliver vi overraskede igen! De eksklusivaftaler der gælder for liberale erhverv som landmænd, læger og advokater bliver der ikke pillet ved - eller hvad med den eksklusivaftale McDonalds har med Coca-Cola? Skal Venstre ikke sikre friheden for os der gerne vil drikke Jolly til vores BigMac? Eller er det udelukkende arbejdernes foreninger det går ud over?
Når man så holder det sammen med, at vi har en regering der fjerner portostøtten til alle udgivelser af foreninger på et ikke kommercielt grundlag - ofte dem der er imod regeringen, som for eksempel fagforeninger - men ikke vil røre ved den portostøtte og momsfritagelse, der gælder for de udgivelser, der er lavet for at tjene penge til investorerne - det vil sige aviserne, som oftest er pro-regering, så tegner der sig unægtelig et ret entydigt billede.