Jordskælvet i Iran kostede tusindvis af mennesker, børn, gamle og unges liv. Mindst 25.000 meldes dræbte og 50.000 kvæstede. Flere tusinder har mistet deres familiemedlemmer, deres huse og alt hvad de ellers ejede

af Nahid Riazi, koordinator kvindeorganisationen Ikir
Ingen er i tvivl om, at de efterladte, de overlevende og de kvæstede skal hjælpes øjeblikkeligt, hvis man vil begrænse omfangen af den allerede store katastrofe.
Der er også hjælp på vej fra omverdenen. Men spørgsmålet er om hjælpen kommer frem til de rigtige mennesker, eller om det forsvinder undervejs, før den når frem til dem som har akut behov for hjælp.
Det iranske islamiske regimets historie er fuld af ubeskrivelige og enorme sager om korruption, bestikkelse, og bedrageri. Store pengebeløb forsvinder i Iran uden at nogen opdager, hvor de bliver af! Hver gang der sker en naturkatastrofe i Iran viser selv de fattigste iranere deres medlidenhed med at samle penge eller tøj til de katastroferamte. Men en brøkdel af hjælpen når frem til de rette mennesker.

En gang imellem, og på grund af stridigheder mellem de forskellige højtstående iranske politikere og magthavere, afsløres omfangen af bedrageri og korruption begået af dem selv. Der findes ikke nogen uafhængige og seriøse institutioner i Iran, som kan føre tilsyn og kontrol på nationalprodukterne heriblandt olie, som er en af de største indtjeningskilder i Iran.
Som et af de mange tusinder eksempler på bedrageri må jeg nævne Imam Jazaeris søns ufattelige rigdom, som han kunne skaffe sig i løbet af kun fem år i en alder af 21 år! På grund af de interne stridigheder blev der rejst sag mod Jazaeris søn. Han afslørede til gengæld at mange af de iranske højtstående magthavere gennemfører fordeling af statens og folkets penge mellem sig. Han protesterede derfor imod, at man alene sigtede ham for noget, som alle andre indenfor regimet også har gang i.

Det er bare et eksempel. Magthavernes enorme rigdom er blevet skabt i de år, hvor antallet af hjemløse, arbejdsløse, prostituerede og gadebørn er steget drastisk.
Der findes ingen planer for at hjælpe og støtte de mange millioner fattige iranske borgere. Arbejdsløshedsunderstøttelse til de arbejdsløse eksisterer de fleste steder slet ikke, ellers er det sådan et lille beløb, som ikke kan hjælpe nogen af de arbejdsløses familier. Kvinder, hvis mænd er døde eller er arbejdsløse skal i de fleste tilfælde sælge deres krop for at skaffe mad på bordet. Selv børn på 10- 12 år sælger deres krop eller bliver indblandet i narkohandel, organiseret af højtstående og magtfulde personer inden for regimet.

De fleste iranere kan med god ret overhovedet ikke stole på systemet i Iran. Det skal de internationale nødhjælpsorganisationer heller ikke gøre. Hvis man overlader uddeling af nødhjælpen alene til de iranske myndigheder, skal man ikke være sikker på, at ret meget af hjælpen kommer frem til de rette mennesker. Selv de såkaldte ikke - statslige organisationer i Iran kan være korrupte og afhængige af staten, og derfor kan man ikke regne med, at de vil eller kan gøre deres arbejde ordentligt.
Det er en fatal fejl, når blandt andet Kofi Annan skriver check på et halvt million beløb til regeringen i Iran uden at forlange nogen former for kontrol over det.
De internationale nødhjælpsorganisationer skal selv have kontrol over uddeling af nødhjælpen og holde opsyn med det, hvis de mange tusinder af katastroferamte mennesker skal få gavn af den internationale hjælp. Ellers kan man risikere, at hjælpen havner i de dybe lommer!
Dette krav skal også stilles fra omverdenens regeringer og heriblandt den danske regering overfor iranske myndigheder.