18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tilbageblik på 2003

Tilbageblik på 2003

Onsdag, 07. januar, 2004, 00:00:00

2003 et år med ulykker og lidelser, samt glæde og taknemmelighed, oplevet af Arbejdsskadeforeningen AVS.

af Kurt A. Nissen, formand for Arbejdsskadeforeningen AVS
Højesteret dømte loven om arbejdsskadeforsikring for utidssvarende, taberen var de arbejdsskadede, specielt Gaardboe på 29 år, tidligere social og sundhedsassistent som i 1996 fik ødelagt sin ryg da hun 'bare udførte sit arbejde'.
Rygskaden blev ikke anerkendt i dommen fra Højesteret den 30. januar 2003. Skadelidte stod derfor selv med en regning for sagen ved Højesteret på cirka 67.000 kroner.
Samfundet ville ikke give fri proces, retssystemet er kun for dem, som har råd til at tabe.
En landsindsamling under titlen 'Godt gået Gaardboe' har senere betalt regningen.
Overskuddet på cirka 11.000 kroner modtager Landsforeningen For Arbejdsskadede LFA til deres sociale hjælpekonto. Arbejdsskadeforeningen AVS og skadelidte siger igen 1000 tak til alle bidragsyderne.

Beskæftigelsesministeren indså nu, at den nuværende lovgivning var oldnordisk, og der blev langt om længe fremsat et rimeligt godt reformforslag til ændring af arbejdsskadelovgivningen.
Tak til hele Folketinget, tak fordi I har givet jer tid til at høre på vores argumenter, tak til alle de positive kræfter, som har arbejdet for denne nødvendige arbejdsskadereform.
Arbejdsskadestyrelsen har allerede vist at de kan arbejde hurtigere, sagsbehandlingstiden for nye sager er bragt væsentligt ned i 2003.

Det forebyggende arbejdsmiljøarbejde er blevet debatteret i 2003, mange forslag er lagt frem, vi ser frem til at det forebyggende arbejde mod arbejdsskader, bliver opprioteret i 2004.
Vi siger også tak til socialministeren, som efter vores henvendelse, fik stoppet Korsør kommune. Kommunen ville indlede en jagt på førtidspensionister for at kommunen kunne sparer penge, dette er i strid med loven, lød meldingen fra ministeriet.

Arbejdsskadeforeningens ønsker for 2004:
Vi håber at kunne rose Arbejdsskadestyrelsen for deres positive måde at administrere den nye arbejdsskadelovgivning på, vi vil aktivt følge udviklingen og påpege eventuelle fejl og mangler overfor Arbejdsskadestyrelsen og beskæftigelsesministeren.
Vi ser frem til at Arbejdstilsynet bliver etableret i de nye kredse, forhåbentligt er der personale nok til at de vil kunne klare det forebyggende tilsynsarbejde som der er så hårdt brug for.
Såfremt politiet skal inddrages mere i Arbejdstilsynets arbejde, forventer vi en specialuddannelse af de nødvendige ekstra politifolk, de skal jo virke som en udrykningsenhed til de arbejdspladser, der ifølge loven har begået en mulig strafbar handling.
Vi ser frem til at det rummelige arbejdsmarked også bliver rummeligt.
Vi ser frem til en positiv og medmenneskelig syge-og fraværspolitik, til gavn for de syge og de arbejdsskadede samt arbejdsgiverne.
Vi håber at Vestsjællands Amt vil bevare den velfungerende arbejdsmedicinske klinik i Slagelse. Vi håber at alle planer om forringelser på dette område bliver fjernet, desværre ser vi de samme nedskæringsplaner rundt om i landet, hvilket burde bekymre regeringen.

Danmarks første Arbejdsskadeforening blev startet i Slagelse i 1981 og i 1984 blev Landsforeningen For Arbejdsskadede (LFA) stiftet i Odense. Ønsket er at flere ville støtte de lokale arbejdsskadeforeninger og dermed LFA, vi ser også gerne at arbejdsgiverforeninger støtter aktivt op om vores foreninger, til gavn for de mennesker som i fremtiden bliver skadet af deres arbejde, samt til gavn for samfundet som helhed.
Alle ønskes et godt og uskadeligt Nytår.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jan. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp