I sin nytårstale nævner Fogh ´de glade irakere, som er lettede over diktaturets fald´
af Kai Dalsgaard, Odder
Det er rigtigt men kun den halve sandhed. I december offentliggjordes en interviewundersøgelse fra Oxford universitet hvor 3244 irakere var blevet udspurgt. Kun under en procent beklagede Saddams fald. Men 79 procent sagde, at de ingen tillid havde til de USA-ledede styrker, som også Danmark tilhører og som besætter Irak. Derimod havde 70 procent tillid til deres egne religiøse ledere.
Det nævnte Fogh ikke! Ej heller at sceneriet omkring væltningen af Saddam Husseins statue var iscenesat af amerikanerne.
Tankevækkende var Foghs manglende omtale af EU-forfatningens sammenbrud. I stedet for omtales de nye medlemslande, der tror på frihed, tror på sig selv- og derfor tror på fremtiden: 'Det kan vi lære af - også i Danmark'. Er det en opmuntring til JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU? Eller er det en støtte til en større oprustning i Europa? Alle kan lægge deres egen mening i den intetsigende udenomssnak.
Kai Dalsgaard er medlem af Grønne Demokrater
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278