Den 15. marts 1984 forklare USA, at Washingtons fordømmelse af Iraks brug af kemiske våben blot var en skueret for verdensoppinionen

af Sven-Erik Simonsen
De danske soldater i Irak har funder 36 granater, som måske indeholder nervegas - altså et kemisk våben.
De store medier giver fundet pænt store overskrifter, men de store politikere går lidt forsigtigt til sagen. Det er forståeligt idet de fundne våben er omkring ti år gamle og fra den tid, hvor Irak var en nær allieret af USA.
Det kan hurtigt blive pinligt for USA og andre vestmagter, hvis der rippes for meget op i våbenforsyningen til Irak i 1980'erne, hvor USA støttede Irak i krigen mod Iran.
Men den ildelugtende mødding ender slet ikke med det, for det var i de samme år, USA's regering også - i al hemmelighed - solgte våben til Iran for at skaffe penge, som kunne bruges til at opbygge de nicaraguanske contraer med. Iran-Contra-skandalen som den blev kaldt.
Politikerne og spin-doktorerne har brug for lidt tid til at finde ud af, hvordan fundet kan bruges og for at undgå et bagslag.
USA's modstand mod masseødelæggelsesvåben gælder kun når det er en fjende, som besidder sådanne våben. USA har de største lagre af atomvåben samt kemiske og biologiske våben. USA afviser da også at underskrive internationale aftaler som giver inspektører ret til at besøge anlæg i USA, hvor eksperter vurderer, at der produceres eller lagres sådanne våben.

Når Bush bliver foreholdt, at der ikke er funder masseødelæggelsesvåben i Irak, er det blevet et fast omkvæd for ham at påpege, at 'vi ved jo at Saddam Hussein brugte kemiske våben mod kurderne og mod Iran'...
Den 7. november 2003 deklassificerede USA udenrigsministerium et dokument, hvoraf det fremgår, at USA i realiteten ikke havde nogen problemer med at Irak brugte kemiske våben mod Iran.
Den 5. marts 1984 fordømte USA i en officiel erklæring Iraks brug af kemiske våben på slagmarken. Det vakte harme i Bagdad, og den 15. marts mødtes daværende viceudenrigsminister Eagleburger med Iraks udsending Ismet Kittani for at forklare, at fordømmelsen blot var en skueret for verdensoppinionen.
'Vores politik med beslutsom modstand mod brugen af kemiske våben hvor som helst tvang os til at udsende erklæringen af 5. marts', forklarede Eagleburger. Derefter forsikrede han Kittani om USA's fulde støtte: 'USA vil fortsætte sine bestræbelser på at hjælpe med at undgå en iransk sejr og ønsker alvorligt at fortsætte udviklingen af forbindelserne med Irak.'
Det var det samme år en 20 år yngre udgave af forsvarsminister Donald Rumsfeld besøgte Saddam Hussein i Bagdad og i største venskabelighed handlede olie og våben med ham.

Der går ikke en uge uden at nye løgne og politiske intriger om Irak-krigen kommer for dagen.
I dag udkommer der en kontrovesiel bog i USA. En af bogen hovedkilder er Bush's tidligere finansminister, som blev fyret for et år siden. Han havde sæde i præsidentens nationale sikkerhedsråd.
Fra denne centrale plads afslører han to ting, som giver præsidenten problemer:
For det første fortæller Paul O'Neill, at Bush helt fra start var opsat på at få afsat Saddam Hussein. I januar 2001 - ti måneder inden World Trade Center - diskuterede inderkredsen dokumenter med titlen 'Plan for Irak efter Saddam Hussein'. De talte om en besættelse af landet og om en opdeling af Iraks olierigdomme, fortæller O'Neill ifølge BBC og Berlingske Tidende.
For det andet siger den fyrede finansminister: 'I de 23 måneder jeg sad der (i Det nationale Sikkerhedsråd) så jeg aldrig noget jeg ville karakterisere som beviser på masseødelæggelsesvåben.'