18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Giver læreplaner bedre liv...

Giver læreplaner bedre liv...

Torsdag, 15. januar, 2004, 00:00:00

I dag førstebehandler Folketinget VK-regeringens forslag om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner, hvor en af ambitionerne er, at planen skal medvirke til at bryde den negative sociale arv -– altså at skabe mere lighed, eller mere lige muligheder for børnene

af Allan Baumann, 42 år. Uddannet pædagog i 1987 på Frøbelseminariet. Næstformand BUPL København. Forretningsudvalgsmedlem i BUPL. Partiløs venstreorienteret.

Men det er et højst tvivlsom projekt, da det meste forskning peger på, at daginstitutionen, såvel som skolen, generelt reproducerer eksisterende uligheder. Dog er der visse undersøgelser, der tyder på, at høje standarder, høj faglighed og så videre -– gode daginstitutioner -– giver ”svage” børn flere og bedre muligheder, end de ellers ville have haft.

Uligheder
Men hvad reproducerer uligheder, og hvad skaber muligheder?
En daginstitution er et spejl af samfundet. Derfor vil en pædagogisk læreplan afspejle de eksisterende magtforhold i samfundet. Læreplanens ideal vil være de herskendes ideal. Læreplanen vil uundgåeligt afspejle tidens økonomiske krav om effektivitet og fleksibilitet, fordi fokus vil være på håndgribelige færdigheder og kundskaber, som kan måles og vejes.
Læreplanen risikerer at sætte yderligere skub i den sociale sortering allerede fra to til tre års alderen, fordi mange børn ikke vil kunne indfri de forventninger, som lægges ned i læreplanen.

Muligheder
I stedet for øget fokus på formelle planer, som færdigheder og kundskaber, burde regeringen fokusere mere på, hvad det er for livsudfoldelsesmuligheder, vi tilbyder børn i daginstitutionerne.
Kommunernes Landsforening har beregnet, at de ressourcer, som følger med læreplanen, svarer til gennemsnitlig 1000 kroner per daginstitution. Regner man på, hvad det betyder af pædagogtid om dagen til at arbejde med planen, ender man på halvandet minut.
En god daginstitution kræver tid. Det kræver, at pædagoger har tid til det enkelte barn, tid til planlægning, tid til refleksion, tid til at være sammen med børnene. Og tid er på grund af nedskæringer, udlægning af administrative og økonomiske opgaver med videre en mangelvare i daginstitutionerne.
Derfor burde regeringen være mere interesseret i, hvordan børnene rent faktisk har det, mere interesseret i at forbedre daginstitutionernes rammer og muligheder, og mere interesseret i at skabe bedre uddannelsesmuligheder for pædagogerne, herunder efter- og videreuddannelsesmuligheder.
Spørgsmålet er: Får børn et bedre liv med en læreplan? Og svaret er: Nej, der er det intet, der tyder på. Giv dem i stedet en bedre daginstitution!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jan. 2004 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:17

Idekamp