Som det er blevet skrevet i et læsebrev før, er det de færreste der kender cannabissen skadevirkninger.
af Jacob Toft Pedersen
Jeg kan kun anbefale Dagbladet Arbejderen at kigge nærmere på Christianias Kulturforenings hampehøringer og deres resultater.
Her er deres konklusioner fra en pressemeddelelse dateret 1/2-98:
'På høringen om hash, hamp og kultur, afholdt på Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen den 30. januar 1998 under navnet Alle go'e gange tre - en slutspurt, konkluderede et 'åndeligt nævningeting':
1. At lovgivningen bør ændres, så den giver plads til legal distribution og brug af cannabis (hash) som en forsøgsordning.
2. At cannabis klassificeres om, så det optræder som et stof, der kan have medicinsk anvendelse, og at det bør kunne købes på apoteket på recept.
3. At cannabis bør kunne dyrkes både til industriel brug (ringe THC-indhold) og til personlig brug (højt THC-indhold).
4. At dyrkning af cannabis med højt THC-indhold med henblik på senere videresalg også bør tillades, i begyndelsen dog under kontrol.
5. At Danmark bør nedsætte en uvildig kommission til at belyse hele problemstillingen yderligere. Nævningene, der bestod af agtværdige og respektable borgere i deres bedste alder, voksne og erfarne mennesker, som står ved deres meninger, som arrangørerne bag høringen udtrykker det, var:
Finn Særmark-Thomsen, brigadegeneral (nævningeformand) - Anne Braad, præst v. Stefanskirken, Nørrebro - Frederik Dessau, forfatter - Else Hammerich, cand. pæd., leder af Center for Konfliktløsning - Gunnar Thorlund Jepsen, cand. oecon., professor v. Århus Universitet - Peter Kemp, prof., dr. theol., filosof - Lise Lauritzen Loft, fødselspædagog, styrelsesmedlem i JL - Fonden - Erik Merlung, statsadvokat for Sjælland - Erik Mollerup, statsaut. revisor, bestyrelsesfmd. i en række selskaber - Carl Johan Nienstedt, arkitekt, byplanlægger - John Hahn Petersen, skuespiller - Frank Poulsen, fhv. dommer, præsident for Sø- og Handelsretten - Kirsten Rolffes, skuespiller - med Henrik Zahle, dr. jur., prof. i statsret, som retsformand ('dommer').
De 13 nævninge har overværet de to tidligere høringer i henholdvis Den Grå Hal på Christiania den 25. oktober 1997 og Folketinget den 26. november og/eller gennem de skriftlige referater gennemgået både tilhængeres og modstanderes argumenter.
Nævningene har desuden haft FN's konventioner og anden lovgivning på området som reference.'
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278