Begreberne troværdighed, respekt og engagement som benyttes i indledningen af forligspartiernes budgetforlig, har fået nye dimensioner.

af Kirsten Normann, formand FOA Århus
Der er ikke noget troværdigt ved det forlig der er indgået. Man kan ikke have respekt for politikere, der ikke vil vedkende sig deres ansvar og engagementet er ikke værd at skrive hjem om.
Det er åbenbart ikke borgerne forundt, at få at vide hvad forligspartierne egentligt vægter i forhold til børn og deres trivsel.
Mangler forligspartierne en holdning, så er borgernes holdning ikke til at tage fejl af. 'Hold jer fra forringelser, som rammer vores børn.'
Som sådan er der måske ikke noget at sige til, at forligspartierne ikke har lyst til at skilte med deres holdninger, men det hører nu engang med til, at påtage sig et politisk ansvar. Det er det, som de har ladet sig vælge til, og vi skal som borgere, under ingen omstændigheder gøre forligspartiernes beskidte arbejde færdigt for dem.
I de faglige organisationer kan vi sagtens finde alternativer til besparelserne. Vi har allerede for flere måneder siden præsenteret politikerne for andre muligheder. Forligspartierne skal således ikke regne med personalets medvirken til den prioritering, de ikke selv vil tage ansvaret for.
Der er næppe heller forældre, som vil være med til at prioritere forringelser for deres børn i daginstitutionerne, og ved en afstemning vil der sandsynligvis være mange blanke stemmesedler.
Det er vigtigt, at vores børn mødes med fagligt kvalificeret personale, og det er vigtigt at vores børn får sund og ernæringsrigtig kost - at de lærer sunde madvaner. Det er børnene der betaler prisen for den politiske gambling vi er vidne til.
Vi behøver ikke vælge mellem pest eller kolera. Der er råd til begge dele. Der er i virkeligheden ikke råd til at lade være. Børnene er vores fremtid, og er værd at satse på.
Sammenholdt med troværdigheden - at vi skal kunne have tillid - kunne regne med det der bliver sagt - være sikre på at der bliver lagt stor vægt på kvalitet og ansvarlighed, samt at der tænkes i helheder og sammenhænge, så lader forligspartierne os stadig meget i vente.