I debatten om fri hash blev der for nogle dage siden efterlyst dokumentation for hash´ skadevirkninger. Den gi´r jeg gerne!

af Karina Rohr Sørensen
Jeg har i et par år arbejdet med at afvænne unge hashmisbrugere. Udover selve afhængigheden, er der en række problemer, der kan følge i kølvandet på et hashmisbrug.
Det vi ser mest er, at hashmisbruget fremkalder depressioner, hvilket gør at en del unge må i behandling med de såkaldte lykkepiller. Angst, paranoia, hallucinationer og egentlige stof-psykoser er heller ikke sjældne.
Naturligvis er det ikke alle vores unge, der har så markante psykiske skadevirkninger. En hel del kan 'nøjes' med at være koblet af i forhold til deres jævnaldrende. Typisk har de brugt tiden på at være skæve og spille playstation, mens andre unge har fået uddannelse eller arbejde.
Heldigvis oplever vi, at de fleste unge kan hjælpes ud af afhængigheden, så de kan skabe sig en rimelig tilværelse. Men at påstå at hash ingen nævneværdige skadevirkninger har, er fuldstændig absurd.
Er det smart at legalisere hashen? Efter min bedste overbevisning er det temmelig dumt at øge udbredelsen af et skadeligt rusmiddel. Lige så dumt er det at bruge en masse energi på at kriminalisere, at folk går rundt med hash i lommen til eget forbrug.
Statistisk set er det omkring fem ud af 100 hashrygere, der får egentlige problemer med at stoppe forbruget. Energien bør bruges på at øge oplysningen om stofferne, og på at sikre, at de der ender i afhængighed kan få kvalificeret hjælp til at komme ud af det igen.